Artikel top billede

Hård kritik af SKI: It-kæmper dropper milliardaftale

It-giganter har fravalgt en milliardstor softwareaftale. SKI beskyldes for at stille urimelige krav, men afviser selv kritikken.

Læs også:

Vinderne fundet til dansk milliardudbud

It-brancheforeningen ITEK under Dansk Industri kommer nu med en hård kritik af SKI, der netop har offentliggjort en opsigtsvækkende liste over vinderne af en aftale til to milliarder kroner.

Aftalen, der gælder ydelser inden for IBM-, Oracle-, Microsoft- og SAS-kompatibel software, indeholder nemlig ikke navnene på IBM, Microsoft eller Oracle, der ellers alle var prækvalificerede.

ITEK kritiserer udbudskravene, men to af leverandørerne kommer med andre forklaringer.

"SKI havde simpelthen nogle helt urimelige krav i udbudsmaterialet," fortæller direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri.

Urimelig og stædig

Tom Togsverd oplyser, at det blandt andet var kravet om, at kunden maksimalt skal kunne betale 10 procent ekstra ved såkaldte licensaudits - uanset hvor mange licenser kunden ulovligt har installeret - der bidrog til retræte. 

Angiveligt er mindst en af de store leverandører gået meget langt for at nå en løsning med faste priser, men altså uden at blive lyttet til.

"Det er møgærgerligt, at SKI har opført sig stædigt og urimeligt," fortæller Tom Togsverd.

Han peger på, at en aftale om standardsoftware, der er kompatibel med Microsoft, IBM og Oracle-software - uden at de tre firmaer er med - er skæv.

Kommer partnerne i klemme?

Nu vil blandt andet de partnere, der skal indgå aftaler med kunderne, risikere at kunne komme i klemme.

For hvem hænger på regningen i sidste ende?

Her skal partnerne på aftalen naturligvis overveje risikoen, påpeger Tom Togsverd.

Imidlertid ryster han på hovedet af SKI, som, han mener, i det mindste burde have udskudt aftalen for at finde en løsning.

"Det er vi jo desværre vant til. Og i forhold til, hvad SKI tidligere har udskudt udbud på grund af, så er det her vigtigere," siger ITEK-direktøren.

Kravene fra SKI, der har fået mindst en af de store leverandører til at springe fra en to milliarder kroner stor aftale, ærgrer direktøren.
 
Indkøbscentralen, der bruges af offentlige indkøbere, er ikke overraskende af en helt anden opfattelse.

SKI: Kunder synes ikke vi er urimelige

Læs også: 

Vinderne fundet til dansk milliardudbud

Hos SKI lader man til at tage den hårde kritik med ophøjet ro.

"SKI varetager vores offentlige kunders interesser, og vi er tilfredse med, at vi har fået skabt nogle rimelige vilkår for vores brugere," udtaler udbudschef Christian Lunding fra SKI.

På aftalen finder man virksomheder som KMD, Atea og CSC. Og SKI hæfter sig da også ved de virksomheder, som findes på aftalen.

Læs listen over alle virksomhederne her

"Vi har fået bud fra branchens store og velkendte spillere, der rigeligt og på en professionel måde, kan dække brugernes behov," udtaler udbudschefen.

SKI: En god aftale
Endelig afviser SKI, at indkøbsorganisationen under forhandlingerne skulle have været urimelig.

"Vi mener ikke, at vi har opført os urimeligt. Det tror vi heller ikke, at de offentlige indkøbere synes."

"Vi synes faktisk, at vi har lavet god aftale i vores brugeres interesse," lyder det fra Christian Lunding.

It-giganter: Derfor bød vi ikke

Hos Oracle ønsker man ikke at kommentere på licens-balladen. Selskabet var prækvalificeret, men valgte ikke at byde.

"Vi har bevidst valgt at samarbejde med vores partnere i stedet for at byde selv."

"Og med de partnere, som er kommet med på aftalen, vurderer at vi, at vi er rigtig godt dækket ind," forklarer pressechef Anders Lund Rendtorff fra Oracle i en kortfattet mail til Computerworld.

Han forklarer videre, at mange af Oracles løsninger bliver implementeret i tæt samarbejde med partnerne, og partnerne er en vigtig del af Oracles forretning. 
 
Microsoft: Derfor sprang vi fra miliardaftale
Også hos Microsoft fokuserer man på, at partnere nu skal stå for salget.

"Grunden til, at vi prækvalificerede os, er, at ingen leverandører kender til indholdet i et udbud, før det kommer."

"Under prækvalifikationsfasen afslører udbyder kun de generelle og overordnede dele af udbuddet," forklarer pressechef Anders Adelhorst fra Microsoft i en mail til Computerworld.

"Efter at have fået det endelige udbudsmateriale på lige fod med alle de andre leverandører, valgte vi at gøre, som vi normalt gør i denne type sager, nemlig at samarbejde med vores dygtige partnere om at sikre at kundernes behov bliver mødt," udtaler han.

Pressechefen glæder sig i øvrigt over at se mange Microsofts partnere på rammeaftalen.

Computerworld afventer fortsat en kommentar fra IBM.

Læs også: 

Vinderne fundet til dansk milliardudbud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere