Artikel top billede

Ny sårbarhed spøger i Java

Sikkerhedseksperter løfter igen pegefingeren overfor Oracle. Der er fundet en helt ny sårbarheder i Java.

Læs også:

Ekstremt farlig sårbarhed i Java udnyttes af hackere

Myndighed: Danskerne skal deaktivere Java nu

Kæmpe 0-dags-hul fundet i Java - din netbank i fare

Java-problemerne ser ud til at fortsætte.

Flere eksperter peger nemlig på, at der er nye sårbarheder i den stærkt udbredte platform også efter sidste uges rettelser fra Oracle.

Det er det polske sikkerhedsfirma Security Explorations, som er ude med en advarsel om Java 7 update 11.

Ifølge firmaet er der tale om en sårbarhed, der gør det muligt at omgå Javas sandkasse-teknologi, der sikrer, at kode først afvikles i et lukket miljø og kontrolleres for ondsindede hensigter, før den afvikles i programmet.

Oracle har ikke kommenteret opdagelsen overfor Computerworlds svenske søstermagasin, der har skrevet historien.

Ingen grund til bekymring endnu

Det danske sikkerhedsfirma CSIS holder også øje med sårbarheden.

"Denne sårbarhed er opdaget af et sikkerhedsfirma, der har fulgt forskrifterne og straks informeret Oracle om problemerne. Derfor er der heller ikke offentliggjort nogen informationer, der gør det muligt at udnytte sårbarheden," fortæller Jan Kaastrup, teknisk direktør i it-sikkerhedsfirmaet CSIS.

Han er således ikke bekymret i øjeblikket.

"Vi har ikke fundet tegn på, at it-kriminelle på nuværende tidspunkt udnytter hullet," siger han og fortæller, at de rettelser, som kom i sidste uge, er gode nok.

Der er således tale om en helt ny sårbarhed i Java.

Er der grund til bekymring i øjeblikket?

"Det bliver først et problem, hvis Oracle ikke får udviklet en rettelse, inden de it-kriminelle finder en mulighed for at udnytte sårbarheden," siger han.

"Desuden skal folk opdatere deres computer igen, og det er der historisk set mange problemer med," lyder hans vurdering.

Oracle udsendte i sidste uge to rettelser uden for den normale opdateringscyklus.

Læs også:

Ekstremt farlig sårbarhed i Java udnyttes af hackere

Myndighed: Danskerne skal deaktivere Java nu

Kæmpe 0-dags-hul fundet i Java - din netbank i fare




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer