Artikel top billede

Sådan blev 270 millioner kroner stjålet med malware

En ny variant af Zeus-botnettet har plyndret mange europæiske netbank-kunders konti.

En rapport fra Check Point og Versafe fortæller hvordan en malware-kampagne kaldet Eurograbber har stjålet mere end 270 millioner kroner hos 30.000 europæiske netbank-brugere. De første angreb skete i Italien og spredte sig hurtigt til Tyskland, Spanien og Holland.

Eurograbber bruger en variant af Zeus-trojaneren, og der er tale om et meget avanceret angreb, hvor både computeren og mobilen bliver inficeret med malware.

Mange banker bruger to-faktor login, hvor brugeren skal indtaste et såkaldt TAN (Transaction Authentication Number) der sendes til mobilen. Men i dette tilfælde sørger trojaneren for at opfange beskeden og aflure koden.

Den mobile trojaner findes både til Android og Blackberry, og den har både inficeret private og firmabrugere.

Inficeringen starter med, at brugeren klikker på et "dårligt" link, som downloader en skræddersyet trojaner til computeren. Det kan enten ske når man surfer på nettet eller - mere sandsynligt - hvis man klikker på et link i en phishing-mail.

Når brugeren herefter forsøger at logge sig på sin netbank, træder programmet i aktion og åbner en dialogboks, hvor brugeren bliver bedt om at indtaste sit mobiltelefon-nummer.

Herefter bliver brugeren informeret om, at man skal gennemføre et "banking software security upgrade" ved at følge instruktioner som sendes til mobilen per sms. Denne besked indeholder et link til den såkaldte sikkerheds-opdatering, som i virkeligheden henter en variant af Zeus til mobilen.

Den har kun ét formål - at opfange beskeden fra banken med TAN-koden. Dermed kan angriberne både overvåge brugerens computer og mobiltelefon. Det sker med et netværk af command-and-control servere.

Ifølge rapporten har Eurograbber stjålet beløb på mellem 3.500 kr. og 1,8 mio. kr. fra den enkelte bankkonto.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere