Computerworld News Service: På trods af fordelene ved Windows 8 - såsom kontosynkronisering, bedre understøttelse af flere samtidige skærme og hurtigere opstart - så er det ikke alle, der kan acceptere den radikalt ændrede brugergrænseflade.
Opdateret: Vi har lavet en ny guide, som fårmår at lave Windows 8.1 om, så det i stedet ligner Windows 7, - Den kan du læse her: [b]Guide: Sådan får du Windows 8 til at ligne Windows 7[/b]
Nogle brugere foretrækker ligefrem helt at droppe Windows 8 til fordel for Windows 7 efter få dage med Microsofts nye styresystem.
I et blogindlæg fremlægger usability-ekspert Jakob Nielsen fra Nielsen Norman Group i detaljer, præcist hvorfor og hvordan Windows 8 er svær at bruge.
Efter denne meget overbevisende gennemgang vil mange nok begynde at tvivle på, om det nu også er en god idé at tage springet til Windows 8.
Den gode nyhed er, at man kan købe en ny pc med Windows 8 Pro, teste det nye styresystem og herefter nedgradere til Windows 7, hvis man foretrækker det.
Vejen tilbage til Windows 7 kan desværre være lang og forvirrende.
Hewlett-Packard er typisk i sin tilgang til sagen:
Producenten tillader ikke nedgradering fra forbrugerorienterede Windows 8-pc'er til Windows 7.
Men hvis man køber en maskine med Windows 8 Pro, kan det lade sig gøre.
HP's politik tager udgangspunkt i Microsofts licensvilkår, som kun giver nedgraderings-rettigheder til nye pc'er, der har Windows 8 Pro præinstalleret - det er den erhvervsorienterede udgave af den nye version af Windows.
Computere med Windows 8 Pro præinstalleret vil dog typisk koste ekstra i forhold til computere med Windows 8 og sammenlignelige hardwarespecifikationer.
Vi har foretaget en hurtig sammenligning af maskiner fra HP, Dell og Toshiba, der viser, at computere med Pro-udgaven af Windows 8 koster mellem 200 og 600 kroner ekstra.
Læs også:
Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg.
Windows' skæbnedag: Hele it-verdenen holder vejret.
Her er den bedste og billigste hardware til Windows] 8.
Fiasko eller succes? Her står Windows 8 en måned efter lancering.
Fem dage med Windows 8: Hit eller flop?
HP: Derfor skal du endelig ikke nedgradere til Windows 7.
Apps til Windows 8: Derfor ændrer de alt ved pc'en
Dansk top-direktør: Derfor satser vi på Windows 8.
Dansk design-guru: Windows 8 er en katastrofe.
Bliv superbruger i Windows 8: Her er de bedste genveje.
Hvorfor i det hele taget nedgradere?
Microsoft tilbyder en mulighed for at nedgradere, men denne mulighed er hovedsageligt tiltænkt erhvervskunder, der måske ikke er klar til den nye version af Windows, men har brug for nye maskiner.
Der kan være en del omkostninger forbundet med at udrulle et nyt styresystem til medarbejdernes arbejdsstationer.
Der kan også opstå problemer i forhold til kompatibilitet med ældre software.
Bryder sig ikke om systemets dobbelthed
På den anden side kan man som forbruger ønske at droppe Windows 8, slet og ret fordi man ikke bryder sig om det nye styresystem.
Nielsen Norman Group påpeger, at forbrugernes største anke ved Windows 8 er systemets dobbelthed i form af den ofte forvirrende kombination af et klassisk skrivebordsmiljø og et mere touch-orienteret miljø.
Brugergrænsefladen er i den forstand inkonsekvent og kræver, at brugerne husker, i hvilket af de to miljøer en given funktion kan findes.
Det ender med, at brugerne spilder tid ved at skifte frem og tilbage mellem de to miljøer.
Man skal virkelige ville det
Hvis du allerede ved med dig selv, at du vil nedgradere til Windows 7, så kan du spare dig for en hel del besvær ved simpelthen at købe en ny pc med Windows 7.
For det første gælder det, at bare fordi du har ret til at nedgradere en pc med Windows 8 Pro til Windows 7, betyder det ikke, at det bliver problemfrit at køre det ældre styresystem på den nye hardware.
For eksempel advarer HP om, at selskabet ikke har testet alle sine Windows 8-pc'er med Windows 7.
Derfor fremhæver selskabet, at der ikke er nogen garanti for, at man kan finde de drivere, der skal til, for at Windows 7 vil køre ordentligt på nye computere, designet til Windows 8.
For det andet sælges der stadig pc'er med Windows 7, selvom Microsoft og selskabets partnere selvfølgelig først og fremmest promoverer Windows 8.
Der er også penge at spare ved at købe en pc med Windows 7 i stedet for Windows 8. Køber man en pc med Windows 7 før 31. januar 2013, kan man desuden indtil 28. februar købe en opgradering til Windows 8 for kun 119 kroner.
Derfor er det rimeligt at konkludere, at så længe Windows 7 stadig er tilgængelig på nye pc'er, giver det kun mening at købe en pc med Windows 8 Pro for at nedgradere, hvis man har til hensigt at vende tilbage til Windows 8 på et senere tidspunkt.
På den måde sikrer man nemlig, at hardwaren fuldt ud understøtter den nye version af Windows.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at man ikke kan nedgradere til Windows 7, hvis man har opgraderet til Windows 8 Pro fra Vista eller Windows XP.
I det tilfælde kan man kun nedgradere ved at geninstallere den Windows-version, der oprindeligt fulgte med ens pc, hvis man da stadig har eller nogensinde har haft en installations-disk.
Læs også:
Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg.
Windows' skæbnedag: Hele it-verdenen holder vejret.
Her er den bedste og billigste hardware til Windows] 8.
Fiasko eller succes? Her står Windows 8 en måned efter lancering.
Fem dage med Windows 8: Hit eller flop?
HP: Derfor skal du endelig ikke nedgradere til Windows 7.
Apps til Windows 8: Derfor ændrer de alt ved pc'en
Dansk top-direktør: Derfor satser vi på Windows 8.
Dansk design-guru: Windows 8 er en katastrofe.
Bliv superbruger i Windows 8: Her er de bedste genveje.
Disse ting skal du have på plads først
Hvad kan Windows 8 Pro nedgraderes til?
Hvis du har købt en ny pc med Windows 8 Pro præinstalleret, kan du vælge at nedgradere til enten Windows 7 Professional eller Windows Vista Business.
Hvis du spekulerer på, hvad forskellen er mellem Windows 8 og Windows 8 Pro, så kan vi oplyse, at Pro-udgaven indeholder en række superbruger- og erhvervsorienterede funktioner såsom BitLocker til diskkryptering og evnen til at starte op fra en virtuel harddisk.
Hvad skal jeg bruge for at nedgradere?
For at benytte dig af nedgraderings-rettighederne ved Windows 8 Pro har du brug for et installationsmedie (såsom en dvd eller USB-nøgle) med Windows 7 Professional eller Windows Vista Business.
Du får også brug for en gyldig produktnøgle til det ældre styresystem.
Det er ifølge Microsoft ok at anvende en produktnøgle, der samtidig er i brug på en anden maskine.
Hvordan skaffer jeg installationsmediet?
Den måske mest besværlige del af processen er at anskaffe et installationsmedie med Windows 7 Professional eller Vista Business, fordi der her ikke er megen hjælp at hente.
Du kan prøve at ringe til producenten af din nye pc med Windows 8 Pro for at høre, om selskabet vil udlevere det installationsmedie, du har brug for, men gør dig ikke store forhåbninger.
Vi ringede til både Dell og HP og udgav os for at være en almindelig privatkunde, der gerne ville købe en pc med Windows 8 Pro og efterfølgende nedgradere.
Ingen af selskaberne udleverer installationsmedier ved nedgradering gratis eller for et symbolsk beløb.
Dell sælger dog Windows 7 som download til noget nær fuld pris.
Heller ikke Microsoft udleverer installationsmedier ved nedgradering, og hvis man ikke har et installationsmedie, kan man ikke nedgradere.
Men igen:
Muligheden for nedgradering er i bund og grund tiltænkt virksomheder, der sandsynligvis har installationsmedier til Windows 7 ved hånden eller har en såkaldt volumenlicens, der giver adgang til ældre versioner af Windows.
Læs også:
Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg.
Windows' skæbnedag: Hele it-verdenen holder vejret.
Her er den bedste og billigste hardware til Windows] 8.
Fiasko eller succes? Her står Windows 8 en måned efter lancering.
Fem dage med Windows 8: Hit eller flop?
HP: Derfor skal du endelig ikke nedgradere til Windows 7.
Apps til Windows 8: Derfor ændrer de alt ved pc'en
Dansk top-direktør: Derfor satser vi på Windows 8.
Dansk design-guru: Windows 8 er en katastrofe.
Bliv superbruger i Windows 8: Her er de bedste genveje.
Jeg har alt grej på plads. Sådan sætter du i gang
Hvis du har et installationsmedie til Windows 7 Professional eller Vista Business er du næsten klar til at nedgradere.
Som med enhver installation af Windows, skal du sørge for at have lavet backup af alle dine personlige filer på en ekstern harddisk eller med en online-backupløsning.
Du bør også sikre dig, at du har et installationsmedie til Windows 8, til når du ønsker at flytte tilbage til Windows 8.
Du kan bruge Microsofts indbyggede værktøjer til at oprette en systemafbildning eller en genoprettelsesdisk.
Du bliver muligvis nødt til at slå den nye funktion Windows 8 secure boot fra i computerens BIOS.
Det gør du ved at gå ind i amuletterne i Windows 8 og vælge Settings > Change PC Settings > General > Advanced Start Up. På den næste skærm vælger du Troubleshoot > Advanced Options > UEFI Firmware Settings (denne valgmulighed findes kun på nye Windows 8-maskiner).
Når du er klar til at nedgradere, sætter du bare dit installationsmedie til Windows 7 eller Vista i og installerer systemet som normalt.
Når der anmodes om en produktnøgle, skal du bruge den produktnøgle, der hører til den ældre version af Windows, som du lige har installeret og altså ikke den, der hører til Windows 8.
Du får dog brug for produktnøglen til Windows 8 efter installationen.
Læs også:
Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg.
Windows' skæbnedag: Hele it-verdenen holder vejret.
Her er den bedste og billigste hardware til Windows] 8.
Fiasko eller succes? Her står Windows 8 en måned efter lancering.
Fem dage med Windows 8: Hit eller flop?
HP: Derfor skal du endelig ikke nedgradere til Windows 7.
Apps til Windows 8: Derfor ændrer de alt ved pc'en
Dansk top-direktør: Derfor satser vi på Windows 8.
Dansk design-guru: Windows 8 er en katastrofe.
Bliv superbruger i Windows 8: Her er de bedste genveje.
Efter installationen
Den almindelige aktivering over internettet af Windows 7 eller Vista vil ikke fungere, hvis du brugte en produktnøgle, der var i brug i forvejen eller har været i brug på en anden maskine.
Derfor skal du nu aktivere Windows 7 telefonisk.
Din computer bør automatisk oplyse, at det ikke lykkedes at aktivere Windows online.
Hvis det ikke sker, kan du manuelt forsøge at aktivere Windows 7 ved at klikke Start > Kontrolpanel.
I Kontrolpanelets søgefelt skriver du "aktiver" og trykker Enter på tastaturet. Klik på linket "Aktivér Windows" under System.
Det vil forsøge at aktivere online og når det ikke lykkes, vil der komme et vindue frem med et telefonnummer til Microsoft.
Hvis aktiveringen også mislykkes med det automatiske telefonsystem, bliver du viderestillet til en kundeservicemedarbejder.
Sker det, forklarer du bare din situation. Sørg for at have din produktnøgle til Windows 8 Pro klar, så du kan bevise, at din pc har nedgraderings-rettigheder.
Du vil få et bekræftelsesnummer (der som regel er irriterende langt).
Når du har indtastet denne kode og bekræftet, er du færdig.
Hvis du har flere end én pc, der skal nedgraderes fra Windows 8 Pro, kan du ifølge Microsoft blot bruge det samme installationsmedie på hver maskine.
Det er ikke nogen enkel proces at nedgradere fra Windows 8 Pro til Windows 7 Professional eller Windows Vista Business, men det kan lade sig gøre, hvis du virkelig har brug for det.
Oversat af Thomas Bøndergaard