Artikel top billede

Facebook raser over store EU-bøder: Vil få alvorlige konsekvenser

Facebook raser over EU's bøde-politik, der giver mulighed for at opkræve bøder på to procent af firmaernes globale omsætning. Se her, hvad konsekvenserne ifølge Facebook kan blive.

Computerworld News Service: Facebook hævder, at der er grundlag for, at en virksomhed kan anfægte databeskyttelses-myndighederne juridisk, hvis de får beføjelser til at opkræve bøder på to procent af virksomhedens globale omsætning for brud på databeskyttelses-lovene.

Facebook vurderer, at Europa-Kommissionens foreslåede sanktionsordning - som beskrives i kommissionens forslag til generel forordning om databeskyttelse - desuden kan resultere i, at virksomheder fra blandt andet USA vælger at undlade at drive forretning i EU, hvilket kan betyde, at der skabes færre job.

Herudover hævder Facebook, at den foreslåede forordning kan underminere de fordele i forhold til sikring af privatlivets fred, som ellers er del af formålet.

Facebooks standpunkt på området er blevet afsløret efter kampagnegruppen europe-v-facebook.org offentliggjorde Facebooks svar på en høring gennemført af Irlands databeskyttelseskommissær angående kommissionens forslag.

Gruppen fik adgang til dokumentet, der blandt andet indeholder Facebooks svar i forbindelse med en ansøgning om aktindsigt.

Her skriver Facebook: "Det høje niveau af potentielle sanktioner for brud på reglerne risikerer at gøre forholdet mellem virksomheder og myndigheder stridbart og kan underminere internetvirksomheders incitament til at investere i EU."

Selskabet tilføjer: "Facebook er bekymret for, at størrelsen af potentielle bøder vil virke som en hæmsko for innovation og deraf følgende skabelse af job hos internetvirksomheder."

"Det kan blive et stort problem for EU, da internetsektoren anses i udbredt grad for at være den største kilde til skabelse af job og vækst i en ellers dårlig økonomi.

Facebook fremhæver yderligere, at de høje potentielle bøder "kan modvirke erhvervslivets åbne engagement med myndighederne."

Langtrukne retssager

Denne indirekte formulerede trussel fortsætter:

"I sidste ende vil dette ikke levere privacy-fordele lige så effektivt som en model, der er mindre stridslysten. Den foreslåede ordning vil sandsynligvis føre til langtrukne retssager til potentielt store omkostninger for staten."

Europa-Kommissionens kommissær for retlige anliggender fortalte for nyligt justits- og indenrigsministrene fra EU's medlemslande, at hun var klar til at give indrømmelser til små virksomheder og den offentlige sektor i forbindelse med udformningen af de kommende databeskyttelses-regler.

Vivane Reding sagde i sidste måned ved en pressekonference efter et møde i rådssammensætningen retlige og indre anliggender (også kaldet RIA-Rådet) i Luxembourg, at de reviderede regler har brug for at ramme "den rette balance," og at hun ikke ønsker at overbebyrde de små og mellemstore virksomheder.

"SMV'er er i forvejen fritaget for visse af kravene såsom at have udnævnt en direktør for databeskyttelse. Kommissionen er klar til at se på, om denne dispensation for SMV'er kan udvides til andre områder, ligesom vi også kan se på at tilføje yderligere fleksibilitet ved hjælp af en tilgang, der tager højde for mængden og følsomheden af de data, der behandles," udtalte Reding.

Hun stod dog fast på, at hun ikke vil falde i lobbyisternes fælde og begynde at give indrømmelser til SMV'er, som i virkeligheden er designet til at hjælpe de store multinationale virksomheder.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis