Artikel top billede

Solid arbejdshest: Surface kan vende op og ned på markedet

ComputerViews: Microsoft har for alvor meldt sig ind i tablet-krigen med Surface, som meget vel kan komme til at vende op og ned på markedet. Se her hvorfor.

Læs også:
Galleri: Første kig på Microsoft Surface

Test: Her er Surfaces svagheder og styrker

Galleri: Her har du syv lækre Windows 8-tablet

ComputerViews: Den første tablet fra Microsoft er Surface RT, som er en app-baseret tablet udviklet til ARM-arkitekturen, der har nogle begrænsninger.

Den må ses som et udspil, der skal mase Microsoft ind på det lukrative tablet-marked, som Apple i øjeblikket næsten har eneherredømme over.

Microsoft har med Surface en solid konkurrence-platform - både når det gælder software og hardware.

Det er svært at spå om, hvorvidt det lige bliver Microsofts egen hardware-enhed eller en enhed fra en af firmaets partnere,  men Windows 8 og RT får en plads på det, som vi i dag kalder tablet-markedet. 

Microsofts position og den overbevisende teknologi bør igen efterlade Microsoft som en af de store - også på tablet-fronten til både private brugere og ikke mindst i virksomhederne.

Der skal nok komme apps, men ..

For at få en plads i privatsegmentet er der imidlertid en hurdle, der skal overvindes.

RT-udgaven af Surface skal understøttes af apps. Ellers giver den ikke mening. Man skal nemlig lede længe for at finde traditionel software, der kan anvendes på den arkitektur.

Og apps er helt klart Microsofts svaghed.

Her fremstår firmaets hidtidige fravær på tablet-markedet som en Nordstjerne på en klar nattehimmel. Udvalget af apps simpelthen er for ringe.

Argumentet klinger konstant: De små programmer skal nok komme, som de har gjort til iPad og Android-enhederne, hvor antallet nu skal tælles i hundredetusindevis.

Historisk tydelighed

Ser man på udviklingen af apps til Android var der i marts 2009 2.300 applikationer tilgængelig i Google Play, hvilket svarer nogenlunde til det antal, der er til Surface i dag.

I oktober 2012 var det steget til 700.000, hvilket matcher udvalget i Apples app-butik.

Så historien tyder på, at der nok skal komme apps.

Men de er der ikke endnu, hvilket naturligvis skal tages med i beregningerne, når man står overfor at skulle købe en ny tablet.

Har du den nødvendige tålmodighed, eller vil du bare ud over stepperne med det samme?

Udvalget på app-hylderne skal op, før Microsoft kan gøre sig gældende blandt de private brugere.

Samtidig har Apple også sat sig solidt på områder som musik og film.

Microsoft prøver naturligvis at slå tilbage via deres Xbox-univers, men de er også den nye dreng i klassen på det område.

Der er således nogle fysiske barrierer for, at Microsoft for alvor kan få fodfæste på tablet-markedet med Surface RT.

Perfekt til de 'seriøse'

Men Microsoft har også nogle fordele især overfor Apples meget excentriske univers.

Redmond-firmaet er ikke bange for at forsyne sin enhed med USB-port, stifinder eller udvidelse af hukommelse med flash-kort og andre pc-agtige fortræffeligheder.

Det tæller klart på plussiden.

Surface udstyres ligeledes med en næsten komplet Office-pakke og mulighed for at man kan tilkoble et tastatur, hvilket åbner for nogle helt nye muligheder.

Surface har potentiale til at blive en fast rejsekammerat, der rent faktisk kan anvendes til at arbejde på. 

Surface er komplet integreret i Microsofts øvrige produkter, hvilket ligeledes vil tiltrække mange - og frastøde andre.

Det åbner dog for en målgruppe bestående af virksomheder og 'seriøse' brugere på farten. Og her vil Surface stå stærkt.

Surface kommer dog til at kæmpe med et pænt udvalg af Windows 8-tablets fra Microsofts mange hardware-partnere, så valget står ikke alene om en Surface, men om software-platformen.

Ifølge Gartner vil der i 2012 blive solgt 118 millioner tablet-pc'er på verdensplan - et tal, der vil stige til 370 millioner i 2016.

Ikke overraskende er det Apples iPad, der dominerer markedet efterfulgt af Android-tablet-pc'erne, men Gartner har regnet på de tal uden at kende Surface, hvilket må give en hvis usikkerhed.

Kvaliteten er ikke en hæmsko

Med hensyn til byggekvaliteten hænger Microsoft slet ikke efter Apple.

Surface er bundsolid. Om man kan lide Modern UI-brugerfladen er naturligvis en smagssag, men den fungerer godt.

Skærmen er også helt i orden, og så er der som tidligere nævnt en USB-port og udvidelsesmulighed til mikro SD.

Skal man sætte en finger på noget, det kunne frastøde folk på farten, er det den manglende mulighed for at anvende mobildataoverførsel. Surface er låst til WiFi.

Prisen er et lidt svævende emne på vores breddegrader, hvor Surface ikke kan købes, men i USA matcher den nogenlunde iPad.

Men til virksomhederne vil Microsoft nok præsentere nogle favorable tilbud.

Microsoft har altså den modsatte strategi i forhold til Apple, der har lusket deres produkter ind i firmaer via brugerne.

Pc-konkurrenten

Til januar kommer Microsoft også med Surface til x86-platformen med en Intel Core i5-processor.

Konfigurationen på denne tablet - hvis det er den rigtige betegnelse - minder nemlig til forveksling om, hvad en traditionel pc byder på.

Det betyder, at konkurrenterne i større grad også bliver pc-producenterne og deres ultrabooks. Et marked, hvor der er rigtig mange produkter men også mange Microsoft-venner.

Læs også:
Galleri: Første kig på Microsoft Surface

Galleri: Her har du syv lækre Windows 8-tablet

Test: Her er Surfaces svagheder og styrker




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere