Artikel top billede

Aalborg Universitet har 17.731 studerende og 2.826 medarbejdere. Der er 160 it-medarbejdere i den nye organisation, som Lise Marcher bliver ansvarlig for.

Dansk universitet får ny it-gruppe med 160 ansatte

Interview: Lise Marcher er som ny it-direktør på Aalborg Universitet i gang med at oprette en ny it-organisation med 160 medarbejdere og fire nye it-chefer. Her fortæller hun om planerne.

Læs også:

Kloge folk søges: Danske regioner på jagt efterit-topchefer

Sådan driver Grundfos en global it-organisation

Der er store forandringer på vej for i it-medarbejderne Aalborg Universitet.

Alle universitets cirka 160 it-ansatte bliver samlet i én organisatorisk enhed, der skal styres af fire nye it-chefer, som man netop nu søger efter. Lise Marcher er som nyansat it-direktør øverst ansvarlig for hele organisationen.

"Vi går fra en knap så fagspecialiseret organisation til en helt ny, it-fagspecialiseret organisation," siger Lise Marcher. Hun har i de seneste fire år været it-chef i Region Nordjylland, men tiltrådte i september i stillingen på Aalborg Universitet.

"Vi ønsker at blive mere professionelle og få en mere robust it-understøttelse," forklarer hun.

Sådan bliver den nye organisation

Både hendes stilling og de fire it-chef-stillinger er nyoprettede. Forklaringen er, at man ikke hidtil har haft en central it-organisation, men i stedet har haft de 160 it-ansatte spredt ud i mindre afdelinger rundt omkring på universitetet.

"Der er ingen tvivl om, at det her er et kvalitetsforbedrings-projekt. Det er klart, at der også vil være områder, hvor vi kan blive mere effektive, men det handler ikke om at spare en masse penge."

De fire nye it-chefer, der kan rekrutteres både internt og eksternt, får disse ansvarsområder:

- Support-services og central helpdesk.
- Infrastruktur-services.
- Anvendt it og udvikling.
- Strategi og proces.

Derfor er der behov for ny it-organisering

Læs også:

Kloge folk søges: Danske regioner på jagt efterit-topchefer

Sådan driver Grundfos en global it-organisation

Bagrunden for den radikale reorganisering er, at universitetet gennem årene har fået skabt en meget decentral it-struktur, hvor de cirka 160 medarbejdere, der beskæftiger sig med it, er spredt rundt omkring på universitetet.

"I den ene ende er en administration, hvor der sidder omkring 35 medarbejdere. Helt i den anden ende er der institutter, hvor der måske sidder en til to medarbejdere, og så er der alle mulige variationer derimellem."

"Konsekvensen af at være så decentrale har været, at der ikke har været en central beslutningskompetence," forklarer Lise Marcher.

Er på rette vej - men der skal mere til

"På trods af det har vi så alligevel inden for de seneste par år arbejdet med en serviceprovider-model. Vi har fået samme mail- og kalendersystem, vi har lige implementeret en ny print- og kopiløsning, som er fælles for hele universitetet, og vi er i gang med at konsolidere vores e-learnings-platform."

Men selvom der altså er flere ting, der ifølge Lise Marcher allerede peger i den rigtige retning rent it-mæssigt, så er der stadig nogle organisatoriske udfordringer.

"Den offentlige sektor er efterhånden pålagt alle mulige krav om afrapportering på alle mulige parametre, samtidig med at vi fortsat har revisionen. Hvis man er meget decentralt organiseret, så er det svært, når man skal se på det meget helhedsorienteret."

Endelig har universitetet en strategi om et godt samarbejde på tværs af fakulteterne, hvilket igen øger behovet for en vis ensartethed på it-fronten.

Her er de store udfordringer

Læs også:

Kloge folk søges: Danske regioner på jagt efterit-topchefer

Sådan driver Grundfos en global it-organisation

Hvad bliver de største udfordringer på vejen mod det mål, I har med den nye it-organisation?

"For enhver organisation, som ønsker at gøre noget andet, er det, at de virkelige forandringer først kommer, når vi begynder at ændre vores arbejdsgange og beslutningsstruktur. Nu starter vi med de 160 it-ansatte," siger Lise Marcher.

Hun fortæller, at hun allerede nu har oplevet spørgsmål fra forskellige afdelinger på universitetet, der ønsker at vide, om de selv kan vælge deres specifikke it-løsninger.

"Det er også derfor jeg, allerede inden jeg blev ansat, sagde, at jeg har brug for, at dekanerne bakker op om denne her forandringsproces."

"Den handler ikke om de 160 medarbejdere alene, men rigtig meget om den sammenhængende it-organisering på universitetet med gennemsigtighed i beslutningsstruktur, roller og ansvar." 

Hendes mål er at skabe en større ensartethed på it-fronten, men samtidig kan der være fornuftige argumenter for mere individuelle løsninger på specifikke områder.

"Vi lever af vores forskning, og der kan vi ikke bare ensrette. Der handler det mere om at skabe nogle kompetencefællesskaber, så noget af den viden, vi skal have som it-organisation, kan komme flere til gavn," lyder det fra Lise Marcher.

Individuelle tilpasninger

Kritikere af sådan en øvelse vil jo hævde, at man mister nogle muligheder for individuelle løsninger og tilpasninger. Hvad siger du til det?

"Det første, jeg plejer at sige, er, at jeg gerne vil vide, hvad de individuelle tilpasninger er for en størrelse. Det kan jo faktisk godt være, at nogle af de individuelle tilpasninger kan komme flere til gavn. "

"Jeg har netop ikke sagt, at det her skal betyde flere begrænsninger, men jeg håber meget, at det kan komme flere til gavn."

"Men der er da heller ingen tvivl om, at jeg også vil komme til at udfordre i forhold til, hvem den individuelle tilpasning reelt giver værdi for."

Lise Marcher fortæller, at de 160 it-ansatte senest den 1. marts ved, hvor de bliver placeret i den nye it-organisation.

"Og så er det faktisk først der, vi så skal til at se på, hvordan vi skal begynde at arbejde anderledes."

Læs også:

Kloge folk søges: Danske regioner på jagt efterit-topchefer

Sådan driver Grundfos en global it-organisation




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere