Artikel top billede

Stephen Elop i Danmark. Foto: Uffe Weng. (Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

Stephen Elop: Derfor lukkede jeg Nokia i Danmark

Interview: Computerworld har spurgt Nokias administrerende direktør, Stephen Elop, hvorfor han besluttede at tage livet af den danske afdeling med 1.000 ansatte.

Læs også:

Her er Stephen Elops resultater efter to år i Nokia

Nokia lukker i Danmark

I april 2011 traf Nokias administerende direktør, Stephen Elop, en beslutning, der rystede den danske it- og teleindustri.

Nokia lukker i Danmark, var den brutale og katastrofale besked for både de 1.000 ansatte og for Danmark i det hele taget.

Udviklingsafdelingen i Københavns Sydhavn havde gennem en årrække positioneret sig som en yderst vigtig del af den globale telekoncern og som et højteknologisk fyrtårn her i landet.

Men Nokia Danmark skulle lukkes, og Stephen Elop var manden, der traf den endelige beslutning.

Canadieren, der netop har rundet to år på posten i Nokia, var onsdag på lynvisit i Danmark, hvor Computerworld stillede ham spørgmålet: Hvorfor skulle Nokias danske afdeling lukkes?

"Da vi var på det punkt i udviklingen af virksomheden, kunne vi rent økonomisk se, at vi havde nogle alvorlige udfordringer og var nødt til at foretage nogle markante omstruktureringer," forklarer han.

"Vi træf en stribe beslutninger, der primært fokuserede på at forbedre produktiviteten i vores aktiviteter inden for research og development."

Hård og nødvendig beslutning

Stephen Elop holder en gul Lumia 920 op. Han forklarer:

"Da jeg kom til Nokia i slutningen af 2010, ville et produkt som dette været blevet til fra omkring otte forskellige lokationer, der alle skulle forsøge at arbejde sammen på samme tid."

"Vi havde R&D-aktiviteter spredt ud over hele verden på mange forskellige lokationer, så en del af vores strategi i forhold til at blive hurtigere til at reagere på markedet og forbedre kvaliteten af vores arbejde var at konsolidere vores indsats."

Det fik konsekvenser for Danmark.

"For vores smartphone-organisationen havde vi, jeg ved ikke hvor mange lokationer. Vi foretog markante ændringer og sagde, at der kun skulle være fire. For vores mobiltelefon-gruppe, hvor København var en af mange lokationer, sagde vi, at der kun skulle være tre."

"Vi var nødt til at træffe nogle meget smertefulde beslutninger om, hvilke steder der skulle være, hvor vi skulle konsolidere, og hvor vi desværre måtte foretage lukninger," siger Nokias øverste mand til Computerworld.

Men selvom beslutningen ifølge ham var både nødvendig og hård at træffe, har den alligvel fået en lykkelig udgang for Danmark, mener han.

Sådan er det gået efter lukningen i Danmark

Læs også:

Her er Stephen Elops resultater efter to år i Nokia

Nokia lukker i Danmark

Stephen Elop, som vi møder i TDC's hovedkvarter, der ligger få hundrede meter fra Nokias gamle bygninger, mener, at både Nokia og Danmark har god grund til at være tilfredse med det, der er opstået i kølvandet på lukningen af den 1.000 mand store virksomhed.

"Som en god, social organisation og en europæisk virksomhed er vi er meget stolte af, at vi, samtidig med at vi foretog omstruktureringerne, etablerede vi vores bridge-program."

"Vi foretog meget aggressive investeringer for at hjælpe de steder, der gennemgik de her ændringer," forklarer han. 

Stephen Elop konkretiserer resultaterne:

"I København, der havde omkring 1.000 ansatte, da vi kom med meddelelsen, har flere end 600 nu arbejde igen, 150 arbejder der stadig og gør deres arbejde færdigt, og der er et stort antal folk, der har truffet beslutninger om at starte med at læse igen."

"Med investeringerne fra Nokia er der nu 50 nye iværksætter-virksomheder her i København, som er startet af tidligere Nokia- ansatte med vores finansielle opbakning, og det vil bidrage positivt til økonomien.

Måtte svare på de ansattes spørgsmål

Når han ser tilbage på de for Nokia og Danmark dramatiske dage i foråret 2011, mener han, at alle parter har god grund til at være stolte.

"Mens det har været meget svært, er vi samtidig meget stolte over, hvor godt folk har gennemgået den proces."

"Jeg besøgte København-afdelingen blot få dage efter, vi havde annonceret vores beslutning. Jeg trådte ind i et stort auditorium og besvarede en masse spørgsmål fra alle de ansatte."

"Da sagde folkene her i København til mig: Vi er ikke enige i din beslutning. Vi er meget triste på grund af den. Men vi har tænkt os at vise dig, at vi kan lave det bedste stykke arbejde uanset hvad," fortæller Stephen Elop.

"Holdet her har lavet det bedste stykke arbejde og har været noget af det mest eksemplariske i forhold til professionalisme, som jeg nogensinde har set i hele verden."

"Vi er meget stolte for og taknemmelige over de mennesker her, der er gået igennem svære tider sammen med os," siger Stephen Elop til Computerworld.

Læs også:

Her er Stephen Elops resultater efter to år i Nokia

Nokia lukker i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere