Artikel top billede

Guide: Skal du vælge Android, iOS eller Windows?

Tre smartphone-platforme konkurrerer benhårdt om din opmærksomhed og din pengepung. Se her, hvad der taler for og imod iOS, Android og Windows Phone.

Læs også:

Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig

Så mange styresystemer skal du mestre i dag

På de fem år, der er gået siden først iPhone og siden Android-produkterne blev lanceret, er alt blevet vendt op og ned på smartphone-markedet.

Man kan sågar mene, at smartphone-markedet er blevet skabt på de fem år.

Jo, der fandtes smartphones længe før 2007, hvor den første iPhone blev introduceret. Men det var først med iOS og Android, at det helt store mainstream-ryk kom.

Gamle kendinge som Symbian og Windows Mobile er blevet fejet af banen, og i stedet buldrer Android og iOS og nu (måske) også Windows Phone frem.

De nye smarte telefoner har taget forbrugerne med storm. Og forbrugerne har taget deres virksomheder med storm.

Resultatet er:

- Smartphones er en del af alle it-afdelingers arbejdsopgaver i dag - på lige fod med pc'erne og serverne.

- Tre platforme er nu kandidater, når virksomhederne investerer i smartphones: Windows Phone, iOS og Android.

Blackberry bør for en god ordens skyld også nævnes i denne sammenhæng, men selvom den platform retter sig 100 procent mod virksomhederne, er der her i Danmark langt imellem de virksomheder, der vælger produktet fra canadiske Research in Motion.

Men hvad skal man så vælge til virksomheden: iOS, Windows Phone eller Android? Eller alle tre måske?

Derfor er dit valg helt afgørende

Læs også:

Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig

Så mange styresystemer skal du mestre i dag

Smartphones er for længst blevet en integreret del af både store og små virksomheder. Ledelsen bruger dem, medarbejderne bruger dem - og it-afdelingen understøtter dem.

Smartphones bruges primært til mail og kalender (og til at ringe med), men også samarbejdssystemer, intranet, unified communication, business intelligence, CRM og ERP finder vej til de små computere i forskellige afskygninger.

Det betyder, at it-afdelingen bør overveje grundigt, hvilken platform(e), man satser på i virksomheden.

Gartner har udråbt "kampen mellem de mobile enheder" som en af de vigtigste it-trends i de kommende år for it-cheferne og deres it-medarbejdere.

Gartner mener, at mobiltelefonerne allerede i 2013 vil overhale pc'erne som de enheder, flest mennesker i verden tilgår internettet fra, og at over 80 procent af alle de telefoner, der sælges på de modne markeder i 2015, vil være smartphones.

Samtidig ventes tablet-pc'erne også at foresætte den vilde vækst.

Derfor er smartphones en udfordring

Det, der gør denne udvikling særlig interessant, er, at udbuddet af platforme er langt mere mangfoldigt end på de traditionelle pc'er, hvor Windows dominerer.

Skal din virksomhed vælge Android Jelly Bean, iOS 6 eller Windows Phone 8 - eller måske alle tre ting på en gang?

"Konsekvensen for it-afdelingen er, at æraen, der var domineret af pc'er med Windows som den eneste platform, vil blive erstattet af post-pc æraen, hvor Windows blot er et af mange miljøer, man skal kunne understøtte," skriver Gartner om denne trend.

Set i det lys er det vigtigt at kende til både fordele og ulemper ved de forskellige smartphone-platforme.

Det taler for og imod iOS

Læs også:

Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig

Så mange styresystemer skal du mestre i dag

Det kan virke en anelse surrealistisk at skulle udråbe et Apple-produkt til det oplagte valg i de fleste virksomheder, men her på tærsklen til 2013 mener vi faktisk, at det i høj grad er tilfældet.

Hvor Symbian tidligere var den foretrukne platform i mange danske virksomheder, så er den platform nu ude af billedet.

I stedet er iOS, Android og Windows Phone trådt ind på scenen, og blandt de tre er det ikke mindst iOS, man i øjeblikket ser blive anvendt blandt både chefer og medarbejdere.

Hvor iPhonen i de første par år efter lanceringen blev betragtet som noget lidt for eksotisk og farligt af mange it-afdelinger, så er det i dag svært at finde virksomheder, hvor iPhone ikke allerede har sneget sig ind.

Ofte er det faktisk direktøren selv, der åbner døren for Apple-produktet, og så har it-afdelingen ligesom ikke længere nogen grund til ikke at ville understøtte netop denne platform.

Det taler for iOS

Det er svært at sige iOS uden at sige iPhone. I Apple-land hænger softwaren og hardwaren sammen på godt og ondt. Da iPhone - og også den seneste iPhone 5 og iOS 6 - er et ganske glimrende og veldesignet produkt, er det dog i denne sammenhæng et godt argument for at satse på iOS-platformen i din virksomhed.

Køber du iPhones, får du et produkt, der virker, er stabilt og har en tårnhøj brugervenlighed. Du vil ikke opleve utilfredse og frustrerede medarbejdere, der bestormer it-supporterne.
iOS er specielt i de seneste versioner blevet udviklet til en helt fornuftig platform - også i erhvervssammenhæng.

Med fornuftige apps til mail, kalender og kontakter, der spiller godt sammen med både Outlook/Exchange og Notes/Domino, er de basale funktioner ingen sag med iOS.

Ser man på app-udvlaget, er iOS også et godt valg. Findes der en business-app, findes den til iOS.

De fleste virksomheder vil formentlig anvende en decideret Mobile Devices Management-løsning, men selv hvis man ikke skulle have en sådan, giver iOS i sig selv mulighed for eksempelvis remote wipe via Apples iCloud.

Endelig må man sige, at iOS har vist sig som et sikkert valg, idet den platform stort set ikke er plaget af malware, som det eksempelvis er tilfældet med Android.

Det taler imod iOS

Man bør dog ikke vælge Apples iPhone og iOS uden at overveje følgende:

Går man denne vej, skal man vide, at det er en vej uden mulighed for at gå i andre retninger, end Apple vil.

Kommer der en ny iPhone, der er noget hø, kan man ikke bare vælge en fra en anden producent.

Bliver iOS pludselig bombarderet med malware, mens Apple forhaler opdateringerne, der kan lukke hullerne, så kan man ikke gøre så meget andet end at vente.

Ønsker en bruger en større eller mindre iPhone, end den Apple har på hylderne, eller måske en telefon med fysiske taster, så har man ikke mulighed for at imødekomme det ønske.

Sådan er det ikke med Windows Phone og Android. De to platforme bakkes op af adskillige producenter, og der er en langt større diversitet i udvalget.

Alt dette er selvfølgelig primært et teoretisk problem, for så længe Apple laver gode iPhones og fortætter med at forbedre iOS, så er denne løsning fornuftig for langt de fleste virksomheder.

iPhone spiller i dag fint sammen med rigtig mange af de løsninger, man typisk anvender i virksomheder.

Mail og kalender er intet problem, men har man et stort behov for fuld understøttelse af en SharePoint-løsning, eller ønsker man ikke at anvende andet end Microsofts Office-pakke, så kan det sagtens ske, at man bør se nærmere på eksempelvis Windows Phone i stedet.

Microsoft Office findes nemlig ikke i fuld version til hverken iOS eller Android.

Det taler for og imod Android

Læs også:

Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig

Så mange styresystemer skal du mestre i dag

På de fem år, der er gået, siden Android-projektet blev annonceret, har denne platform erobret tronen på markedet. 

I den seneste analyse af smartphone-markedet fra IDC er Androids markedsandel helt oppe på 75 procent.

En så udbredt platform kan man ikke ignorere - heller ikke i virksomhederne.

Det taler for Android

En af de allerstørste fordele ved Android er, at udvalget af produkter er mangfoldigt og under konstant udvikling.

Det er ikke uden grund, at eksempelvis Samsung Galaxy S II blev kåret som verdens bedste smartphone, ligesom Galaxy S III og HTC One X i øjeblikket er blandt de mest avancerede smartphones på markedet.

Vælger du Android, vil du altid have mange valgmuligheder.
Samtidig har Android et stort udvalg af apps, også i forretningsøjemed, og platformen bliver hele tiden udviklet og forbedret med nye versioner.

Det er en åben platform, med et velfungerende udviklermiljø. Det er næsten den bedste garanti, man kan få for, at platformen er fremtidssikret.

Google har i dag nogle interessante cloud-tjenester, der er målrettet virksomhederne. Google Apps tilbyder alt fra mail og kalender til en online kontorpakke og gode samarbejdsværktøjer.

Har man kig på de løsninger, er det oplagt også at vælge Android, fordi det hele er så godt integreret.

Selve platformen er blevet mere erhvervs-egnet over de seneste år. Remote wipe findes også til Android uden brug af tredjepartssoftware.

Android har over de seneste fire-fem år vist sig at være den platform, flest hardware-producenter kan se en idé i at satse på. Resultatet er, at det er den platform, der ligger på de fleste af de smartphones, der sælges i dag.

Forbrugerne har lært Android at kende privat. Dermed kan man uden de store problemer introducere dem til Android på arbejdspladsen også.

Det taler imod Android

Mængden af malware, der målrettet går efter Android, stiger kraftigt.

Hvor mange ofte kritiserer Apple for at være for kontrollerende i forhold til hvilke apps, der lukkes ind i App Store, så kunne man som virksomhedsbruger godt ønske sig lidt af den samme kontrol i Googles Play-butik.

Samtidig er der stadig problemer med, at nye opdateringer af Android er alt for lang tid om at blive rullet ud til brugerne.

En del udviklere klager også over den fragmentering, der eksisterer i Android-universet. Fragmenteringen ses eksempelvis ganske tydeligt i denne aktuelle opgørelse over fordelingen af de forskellige Android-versioner:

Android-styresystemet og de hardware-produkter, der sendes på markedet med dette OS, rummer mange glimrende kvaliteter og er langt fremme med nye smarte funktioner.

Men sikkerhed er som bekendt et væsentligt parameter i mange virksomheder, og derfor vil mange muligvis se bort fra denne platform, fordi den kan repræsentere endnu en bekymring.

På samme måde som med iOS, så findes der heller ikke til Android nogen Microsoft Office-pakke. Det kan også være et argument imod Android i virksomheden.

Det taler for og imod Windows Phone

Læs også:

Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig

Så mange styresystemer skal du mestre i dag

I februar 2010 kunne en stolt Steve Ballmer for første gang annoncere Microsofts nye Windows Phone-platform.

Microsoft har siden kæmpet hårdt for at komme efter iOS og Android teknologisk og markedsmæssigt.

Det første er ikke længere noget problem, men markedsmæssigt kniber det stadig noget. I den seneste kvartalsopgørelse fra IDC ligger Windows Phone fortsat på blot to procent af det globale smartphonemarked.

Microsoft har dog stadig masser af kampvilje, og med det nye Windows Phone 8 og en stribe nye smartphones fra selskaber som Nokia, Samsung og HTC ser det faktisk ud til, at et egentlig gennembrud kan være på vej.

Det taler for Windows Phone

Det nye Windows Phone 8 er interessant af flere grunde. En af nyhederne er, at Microsoft fra og med denne version vil køre med en delt kerne mellem Windows Phone 8 og Windows 8.

Idéen er blandt andet, at det skal være nemmere at udvikle løsninger, der kan fungere på begge platforme.

Microsoft har også tilføjet muligheden for at kryptere indholdet på Windows Phone 8-telefoner og muligheden for at køre apps i sandkasse-miljøer, så malware ikke kan sprede sig til hele systemet.

Samtidig har man eksempelvis tilføjet muligheden for, at virksomheder kan lave en "Company Hub," hvor man kan samle medarbejder-apps og forretningsdata.

Udvalget af apps til Windows Phone er stadig ikke på niveau med Android og iOS - men det er godt på vej og ikke længere noget argument for ikke at vælge Microsofts styresystem.

Alt i alt bliver Windows Phone mere og mere interessant for virksomhedsbrugere. Og det er ikke kun styresystemet, der viser positive takter - også smartphone-produkterne bliver mere og mere interessante.

HTC er aktuel med sine to nye Windows Phone 8-smartphones, 8S og 8X, Samsung har eksempelvis ATIV S, og Nokia har Lumia 920.

Med Microsofts Office-pakke og stadig bedre integration med produkter som Sharepoint og Lync, er Windows Phone et fornuftigt valg for virksomhederne - også selvom forbrugerne endnu ikke har kastet sig over denne platform.

Det taler imod Windows Phone

Man må dog også sige, at hele Windows Phone-projektet endnu ikke har bevist, at det kan stjæle kunder fra iOS og Android.

Nokia, den største Windows Phone-støtte, er i en dyb krise, og spørgsmålet er, om selskabet nogensinde kommer tilbage som en af de helt dominerende smartphone-producenter?

Dertil kommer, at man i disse tider med consumerization og bring your own device bør lytte til, hvad medarbejderne ønsker.

De vil, formentlig i en rum tid endnu, i højere grad ønske iPhones og Android-smartphones - i hvert fald er det det billede, der tegnes i markedsopgørelserne.

Windows Phone viser mange gode takter, og mange forudser en betydelig vækst for platformen i de kommende år. Nu og her er Windows Phone med blot to procent af markedet dog den mindste og mest skrøbelige dreng i klassen.

Sådan træffer du dit valg

Læs også:

Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig

Så mange styresystemer skal du mestre i dag

Windows Phone, Android og iOS er i øjeblikket de tre platforme, der er mest interessante for danske virksomheder.

Man skal naturligvis altid huske Blackberry, men hverken globalt eller lokalt har den platform den samme medvind som de tre andre styresystemer.

Uanset om man ser bedst muligheder i den ene eller den anden platform, så er det tvivlsomt, om man på sigt kan nøjes med at understøtte et enkelt smartphone-styresystem.

Mange it-afdelinger oplever et stigende antal af platforme i virksomheden på grund af trenden med consumerization og bring your own device.

Det betyder nye tider i it-afdelingerne, der skal forholde sig til, hvor mange styresystemer, man vil understøtte - og hvordan.

Disse ting understøtter styresystemerne

Vores kolleger på amerikanske Infoworld har en grundig gennemgang af, hvilke teknologier, der understøttes på de forskellige platforme.

Kryptering, remote wipe og understøttelse af Exchange ActiveSync - få overblikket i listerne til højre (klik for stor størrelse).

De er i det hele taget et godt udgangspunkt, når man skal overveje de mobile investeringer.

De vigtige spørgsmål

Generelt lyder it-konsulenthusenes anbefaling, at man bør have en klar og velovervejet strategi for brugen af mobile løsninger.

Det er altid værd at tilstræbe færrest mulige platforme, der skal understøttes, men samtidig kan der være forskellige ønsker og behov rundt omkring i organisationen. Det bør man lytte til.

Hvilke apps og funktioner har man planer om at tilbyde medarbejderne? Hvor højt et sikkerhedsniveau ønsker man? Skal telefonerne styres fra centralt hold, eller er det op til medarbejderne selv?

For at kunne finde frem til svarene på de spørgsmål, må man naturligvis ud i en mere individuel analyse i den enkelte organisation.

Her er en række spørgsmål, der kan fungere som et udgangspunkt - føj hellere end gerne dine egne til i debatten:

- Hvilke smartphone-behov er der i organisationen?

- Hvilke ønsker er der hos ledelsen, medarbejdere og it-afdelingen?

- Hvilken mobil-strategi har man på længere sigt?

- Hvilke økonomisk ramme har man til rådighed?

- Hvilke kompetencer og ressourcer er der i it-afdelingen?

- Hvordan vægter man ting som sikkerhed, åbenhed/lukkethed, app-udvalg, management, design og brugervenlighed?

Læs også:

Så mange styresystemer skal du mestre i dag

Windows-æraen er slut: Her er it-afdelingens fremtid

Nu kommer det store gennembrud for Windows Phone (måske)

Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig

Android fylder fem år: Sådan erobrede det markedet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere