Artikel top billede

Forslag: Bøder til danske firmaer for dårlig it-sikkerhed

I USA er forsyningsvirksomhederne underlagt tilsyn og kan straffes med bøder, hvis ikke reglerne for it-sikkerhed overholdes. Det samme bør kunne ske i Danmark.

Læs også:
Rapport: Sådan kan dansk kritisk infrastruktur hackes

Så nemt får du adgang til det danske forsyningsnet

Sådan skal vi sikre vores sårbare infrastruktur

I Danmark er det op til det enkelte forsyningsselskab at vurdere deres egen it-sikkerhed. På den anden side af Atlanten arbejdes der med en helt anden model.

Den amerikanske NERC (North American Electric Reliability Corporation) har myndighed til at føre opsyn med de forsyningsselskaber, der sørger for, at virksomheder og borgere har adgang til el-nettet.

Hos Dansk Industri erkender man, at det er nødvendig med en lignende model i Danmark. Første skridt er dog, at virksomhederne får større fokus på it-sikkerheden i den kritiske infrastruktur.

"Hvis vi skal kunne se problemerne i øjnene, skal der være et tilsyn," mener direktøren for Dansk Industri, Tom Togsverd.

Sløset it-sikkerhed medfører kæmpebøder

I fælleskab udarbejder NERC og de private forsyningsvirksomheder standarder og regler, der skal sikre it-sikkerheden i den kritiske infrastruktur.

Virksomhederne underskriver kontrakter, der forpligtiger dem til at overholde de udstedte regler. NERC kan til en hver tid besøge virksomheden for at føre tilsyn med, om reglerne overholdes.

"NERC udfører regulært tilsyn, har en whistleblower ordning, og vi kan uanmeldt troppe op hos de private forsyningsselskaber på alle tider af døgnet," siger Brian M. Harrell, der er associate director ved NERC.

Virksomhederne har samtidig en økonomisk interesse i at overholde reglerne.

"I tilfælde af at forsyningsvirksomhederne ikke overholder standarderne, har NERC mulighed for at udstede dagbøder af én million dollars," siger Brian M. Harrell.

Enormt forsyningsnet sikres gennem dialog

Det nordamerikanske forsyningsnet, som NERC fører tilsyn med, består af flere end 5.000 virksomheder, der tilsammen har aktiver for omkring 5,75 billioner danske kroner.

Ifølge NERC er et tæt samarbejde helt afgørende for, at målet omkring større it-sikkerhed opnås.

"Kommunikationen mellem NERC og de private forsyningsvirksomheder er helt afgørende. I fællesskab har vi udarbejdet standarder, der er hjørnestenen i vores it-sikkerhed," siger Brian M. Harrell.

Båret af 340,000 kilometer højspændingsledning leverer forsyningsnettet elektricitet til 334 millioner mennesker.

Vi skal have fælles standarder

Tom Togsverd efterlyser oprettelse af fælles europæiske standarder på området.

"I første omgang skal vi skabe mere opmærksomhed omkring emnet, derefter skal vi definere fælleseuropæiske standarder," siger Tom Togsverd.

I Europa arbejder organisationen ENISA (European Network and Information Security Agency) i øjeblikket på at udvikle udkast til fælleseuropisk standarder.

"Første udkast fokuserer på, at der skal etableres et minimum af sikkerhedskrav i Europa. Vi forventer, at det kan hjælpe den basale sikkerhed," siger Dr. Konstantinos Moulinos fra ENISA.

Læs også:
Rapport: Sådan kan dansk kritisk infrastruktur hackes

Så nemt får du adgang til det danske forsyningsnet

Sådan skal vi sikre vores sårbare infrastruktur




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer