Artikel top billede

(Foto: gratis /)

Lenovo uddeler kinesiske klø til HP

Den kinesisk ejede pc-producent Lenovo har fået et stød igennem til kæben på HP og overtager posten som verdens største pc-producent.

Samtidig med, at års-salget af pc'er for første gang i 11 år går tilbage, vælter Lenovo HP af pinden som verdens største pc-producent. Det er analysehuset Gartner nået frem til i en undersøgelse, som firmaet offentliggjorde i går onsdag. 

Herhjemme stødte Lenovo i øvrigt allerede i begyndelsen af året Lenovo HP fra tronen som den største pc-producent.

Ud af de fire største producenter formåede kun Lenovo at øge sit salg i årets tredje kvartal. Salget steg i kvartalet med knap 10 procent svarende til, at Lenovo producerede 13,7 millioner enheder, hvilket sikrede den kinesiske producent en andel af markedet på 15,7 procent, fortæller Gartner.

HP afsendte til sammenligning 13,6 millioner enheder fra sine fabrikker, hvilket var et fald på 16,4 procent sammenlignet med det foregående kvartal. Den produktion sikrer HP en andel af markedet på 15,5 procent, mens Dell på tredjepladsen har en markedsandel på 10,5 procent, efter at Dells produktion faldt med 13,7 procent i tredje kvartal.

Når ret skal være ret, så er analysehusene ikke 100 procent enige om, at Lenovo har overhalet HP. IDC har offentliggjort en lignende undersøgelse, som ifølge selskabet anlægger et mere 'fyldestgørende' syn på markedssituationen.

Og så er HP størst

IDC's undersøgelse omfatter eksempelvis også arbejdsstationer, som ifølge HP er "et meget vigtigt segment". I IDC's undersøgelse holder HP fast i sin førsteplads på listen over de største pc-producenter, men er kun et mulehår foran Lenovo.

Blandt årsagerne til, at der byttes rundt på indehaveren af den gule førertrøje, er, at Lenovo har været meget dygtig til at bygge sine distributionskanaler op samtidig med, at HP jokkede i spinaten ved at erklære at ville sælge sin pc-produktion fra for derefter at fortryde og nu arbejder hårdt på at få pc-forretningen tilbage til sin tidligere storhed.

I øvrigt: Hvis vi i stedet for fire ser på de fem største pc-producenter kommer Asus med i det gode selskab, og netop Asus har lige som Lenovo formået at øge sit salg i det nys overståede tredje kvartal.

Læs også Søren Munks blogs om branchen:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere