Artikel top billede

Oracles chef i Danmark Kenneth Johansen ser ikke noget galt i at tage sig godt betalt for sine produkter, så længe Oracle leverer varen.

Her er forklaringen på Oracles prispolitik

Oracle løfter her sløret for, hvorfor virksomheden er så fokuseret på profit.

Læs også: Det siger it-folk på gaden om Oracle

San Francisco: En del kunder på Oracle-konferencen OpenWorld i San Francisco synes, at Oracle er en dyr virksomhed.

Det fortæller de til Computerworlds udsendte medarbejder, hvilket du kan læse mere om her.

Danmarks landechef for Oracle, Kenneth Johansen, siger til Computerworld på OpenWorld-konferencen, at han synes, at selskabets priser er fair, så længe Oracle leverer værdi til kunderne.

"Vi tager den pris, som vi mener, vores produkter er værd i forhold til den værdi, som produkterne leverer til kunderne," siger Kenneth Johansen konfronteret med kritikken om høje priser.

En nation af krejlere

Kenneth Johansen siger samtidig - i lighed med sin øverste chef Larry Ellison - at Oracles listepris på software-produkter kun er et forhandlingsudgangspunkt.

"Danmark er en nation af krejlere, og alle krejler jo for at få lavere priser. Så krejler vi selvfølgelig tilbage, fordi vi tror på vores produkter," forklarer Kenneth Johansen.

Han vil dog ikke afsløre, hvor meget Oracle er parat til at hakke af listeprisen i en forhandlingssituation.

"Vi er den mest komplette teknologivirksomhed, når man kigger på den totale infrastruktur, og det er klart, at jo større volume en kunde har, des mere er vi til at tale med. " lyder budskabet.

Gennemsyret af vindermentalitet

Selvsikkerheden og tro på egne produkter gennemsyrer generelt de store præsentationer på OpenWorld-konferencen.

Oracle-boss Larry Ellison går forrest i Oracle-praleriet og nedslagtningen af konkurrenternes produkter, der kunne få en amerikansk præsidentvalgkamp til at ligne en pudekamp i børnehaven.

Iført sin karakteristiske rullekrave hejser Oracle-stifteren og -direktøren alle sejl i både præsentationen af sit America's Cup-vinderhold og ved at gentage i det uendelige, at Oracle ligger nummer et på databasemarkedet og på en lang række andre områder inden for business-software.

"Der er ingen tvivl om, at vindermentaliteten i virksomheden kommer fra Larry. Vi investerer også heftigt i at blive nummer et på alle områder. Derfor er vi heller ikke bange for at tale om profit, fordi alle it-virksomheder har brug for penge til at investere i sin produktudvikling," forklarer Kenneth Johansen.

Oracle: Derfor vil vi vokse anseeligt i Danmark

Han tilføjer, at Oracle i sin jagt på profitmaksimering ikke holder tilbage på lønningerne til det stigende antal medarbejdere, der er kommet med ind i Oracle fra selskabets mange opkøb.

"Vores lønninger ligger nok i midten af markedet, vil jeg vurdere," siger Kenneth Johansen.

Danmark er stort nok til Oracle

Han peger på, at trods Oracle hovedsageligt sælger store forretningssystemer til store virksomheder, så er Danmark på ingen måde et land, som Oracle negligerer.

"En virksomhed i Danmark køber nok ikke hele vores stak, og vi forventer, at vores store satsning på cloud computing vil betyde, at vi vokser anseeligt i Danmark," forklarer Kenneth Johansen, uden han dog vil sætte konkrete tal på væksten i de kommende år.

Ifølge Oracle omsatte selskabet sidste år for en milliard dollar (knap seks milliarder kroner) på sin to år gamle cloudforretning, hvor selskabet sælger SaaS- og PaaS-løsninger, og nu også tilbyder IaaS-løsninger til public, private og hybride skyer.

Oracle har på verdensplan omkring 10.000 kunder på sine cloud-løsninger, der betjener 25 millioner slutbrugere.

Ikke det nye IBM 
Med sine mange produkter både horisontalt og vertikalt er der flere på OpenWorld, der taler om, at Oracle er ved at udvikle sig som den it-gigant, som IBM var det i 1960'erne og 1970'erne, hvor Big Blue nærmest var identisk med markedet for elektronisk databehandling.

Den sammenligning skyder Kenneth Johansen dog ned med det samme.

"IBM skaber meget af sin omsætning på at drifte og vedligeholde andres teknologi. Hos Oracle fokuserer vi i stedet på at hoste og sælge vores egne løsninger," lyder det fra den danske landechef.

Han indskyder samtidig, at Oracle som en gryende it-kæmpe med salg direkte fra skyen langtfra overser hele sit partnernetværk.

"Hvis vi eksempelvis ser på det bølgen med sociale medier, så har Oracle alle værktøjerne, mens partnerne kan hjælpe slutkunderne med de mange specialiserede løsninger." 

Læs også:

Det siger it-folk på gaden om Oracle




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren