Artikel top billede

It-cheferne delte: Er Windows 8 værd at satse på?

It-cheferne er i den grad splittede over Windows 8. Se her, hvad der taler for og imod det nye system.

Læs også:

Windows 8 mod Mountain Lion: Her er dommen

It-chefens svære valg: Hvad gør du med Windows 8?

Top-rådgiver: Derfor skal du bare elske Windows 8

Selvom Microsofts nye Windows 8 med en markant anderledes brugergrænseflade betegnes som en nødvendig fremtidssikring af styresystemet, er det langt fra alle it-chefer, der er klar til at kaste sig over den nye version.

Hvor Windows 7 lå og fortsat ligger lige til højrebenet i de fleste virksomheder, er Windows 8 en lidt mere kringlet sag.

Senest har vores kolleger på Computerworld Norge talt med et par it-ledere om Windows 8. Fritz Ekløff, it-direktør i BW Offshore, siger:

"Vi har testet Windows 8 på bærbare og er ikke imponerede. Det er muligt, at brugergrænsefladen er god på tablets, men på en standard-maskine fungerede det dårligt."

"Jeg tror, at forskellen i forhold til Windows 7 er så stor, at brugere vil få svært ved at genkende det - det er en meget større overgang end fra XP til Windows 7," udtaler Fritz Ekløff.

Integration er et stærkt argument

It-direktør Arild Saastad, som Computerworld Norge også har talt med, er noget mere positivt stemt.

Han har tænkt sig at bringe Windows 8 ind i virksomheden Bertel O. Steen.

"Vi har gavn af at benytte flest mulige produkter fra samme leverandør. Vi har i mange haft mange forskellige produkter fra mange leverandører, hvilket har gjort, at samspil og integration bliver krævende og ikke mindst kostbart," forklarer Arild Saastad.

Hvad med de danske it-chefer?

Vi har også her på Computerworld i Danmark hørt til it-chefernes planer med Windows 8, men det er endnu ikke lykkedes os at finde frem til en virksomhed, der er i gang med at udrulle det nye styresystem.

"Det bliver ikke lige nu. Vi er skiftet til Windows 7, og det er vi ganske godt tilfredse med det," lød det eksempelvis fra it-chef i DLG, Ole Victor Nielsen, da vi talte med ham.

Banebrydende teknologier

Samtidig har eksempelvis Capgemini dog advaret imod, at man forpasser den mulighed for fornyelse, der ligger i Windows 8.

"Det er faktisk det bedste forsøg, jeg har set på at usynliggøre et operativsystem," har det tidligere lydt fra Ron Tolido, senior vice president hos Capgemini.

"Windows 8 fører dig så hurtigt som muligt hen til det, du har brug for, uden at genere dig med de underliggende mekanikker ... Det tager en frisk, fordomsfri tilgang til nutidens og fremtidens virksomheds-udfordringer, så man kan sætte pris på og udnytte potentialet i banebrydende teknologier."

IDC i Danmark har peget på, at erhvervslivet først nu er rigtig klar til Windows 7 og derfor ikke står på spring til Windows 8.

"Sidste år så vi mange firmaer, der migrerede fra XP til Windows 7, og mange andre virksomheder er først kommet i gang med Windows 7 i år," har IDC-analytiker Anders Elbak udtalt.

Læs også:

Windows 8 mod Mountain Lion: Her er dommen

It-chefens svære valg: Hvad gør du med Windows 8?

Top-rådgiver: Derfor skal du bare elske Windows 8




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer