Artikel top billede

It-chefens svære valg: Hvad gør du med Windows 8?

Microsofts Windows 8 stiller it-chefen over for helt grundlæggende valg.

Læs også:

Windows 8 mod Mountain Lion: Her er dommen

Top-rådgiver: Derfor skal du bare elske Windows 8

Når Microsofts Windows 8 frigives i den endelige version i oktober måned, er det en lancering, der vil få betydning for pc-markedet i mange år fremover.

Det skriver Gartner i en analyse af mulighederne og udfordringerne med det meget omdiskuterede styresystem, der rent grafisk er markant anderledes end forgængerne.

"Det er en risiko, Microsoft må løbe, for at forblive relevant i en verden, hvor mobile enheder med moderne oplevelser bliver normen," lyder det fra Gartner.

"Det er starten på en ny æra for Microsoft - RT-æraen - der kommer efter NT-æraen, der begyndte i 1993 og først nu begynder at klinge af. Microsoft-æraer har en tendens til at vare i 20 år, så den underliggende teknologi i Windows 8 vil vare i lang, lang tid."

Hvad gør du med Windows 8?

Lige nu og her stiller Windows 8 dog it-cheferne over for et svært valg.

"Radikale ændringer i Windows udgør en risiko for Microsoft, eftersom organisationer ynder at reducere teknologiske risici ved at udrulle modne, stabile og vel-understøttede produkter," skriver Gartner.

"Windows 8 er været frigivet til producenterne og vil blive formelt lanceret i oktober, men realiteten er, at de fleste organisationer stadig arbejder på at eliminere Windows XP og udrulle Windows 7."

"Organisationerne er nødt til at beslutte, om de ønsker at fortsætte med Windows 7 og/eller overveje Windows 8," lyder det fra Gartner.

Brugergrænsefladen kræver tilvænning

Det er specielt Metro-grænsefladen og det, at den klasssike start-menu er fjernet, der har delt vandene i forbindelse med Windows 8.

Ron Tolido, senior vice president hos Capgemini, har tidligere omtalt det som "Start-knap-syndromet."

"Start-knap-syndromet finder sted, når vi fejler med at udnytte transformations-potentialet i en ny teknologi, fordi vi kun ser på, hvad vi allerede gør og kender," har han argumenteret.

Lidt samme holdning har Gartner:

"Det (Metro og ingen start-menu, red.) er formentlig den mest kontroversielle beslutning, Microsoft har truffet med Windows 8."

"Resultatet er et OS, der ser passende ud på nye former for pc-hardware, inklusiv tablets, hybrider og konverterbare enheder, men har fået folk til at stille spørgsmål ved, om det passer til traditionelle maskiner, som udgør størstedelen af det eksisterende pc-marked."

Læs også:

Windows 8 mod Mountain Lion: Her er dommen

Top-rådgiver: Derfor skal du bare elske Windows 8




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer