Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Danmarks bedste CIO: Sådan har vi effektiviseret

Computerworld Top 100: Se hvordan Danmarks bedste CIO har effektiviseret sin forretning.

Læs også:
Kåring: Her er Danmarks bedste it-chef

Danmarks bedste CIO vil blive top-direktør

Han er fremtidens CIO: Mikael Muncks mange evner

Dagens første taler til Computerworlds Top 100-event, der løb af stablen torsdag på Arken uden for København, var Saxo Banks CIO, Mikael Munck, der tidligere på året blev kåret til Danmarks dygtigste CIO 2012.

Med talen satte Mikael Munck fokus på, hvordan Saxo Bank har effektiviseret forretningen, og hvordan virksomheden succesfuldt kan navigere i et finansielt marked præget af usikkerhed.

Som global aktør inden for den finansielle sektor møder Saxo Bank ganske særlige udfordringer, både hvad angår lovgivning og sikkerhed.

Også skalering af medarbejderstaben er en udfordring, når man som virksomhed vokser fra 150 til 670 it-medarbejdere inden for kort tid.

"Vi har skaleret vores medarbejderantal, så meget som vi kan nu. Så nu er det de langsomste dyr, der bliver spist. Og hvis du ikke ved, hvem det langsomste dyr er, ja så er det nok dig selv," sagde Mikael Munck til forsamlingen.

Stramt fokus på leverandørerne skaber effektivitet

Saxo Bank har blikket fast rettet imod at effektivisere forretningen gennem leverandørerne.

Her ser virksomheden på, hvem der kan levere lige præcis de rette kompetencer, som Saxo Bank har brug for lige nu.

"Vi har haft over 100 konsulenthuse tilknyttet, men det fungerede ikke godt hverken for os eller leverandørerne. I år har vi reduceret leverandørantallet til otte," sagde Mikael Munck i sin tale.

Forretningen er så toptunet, at det i dag kun kræver to mand at håndtere hele virksomhedens indkøb.

"Hvem som helst kan levere til os. Vi kigger udelukkende på de kompetencer, vi skal bruge, og det har altså udmøntet sig i større loyalitet mellem leverandørerne og os," sagde Mikael Munck.

Agilitet tackler stigende usikkerhed

Saxo Bank bruger evnen til at rykke hurtigt til at navigere i en sektor, der i øjeblikket er præget af en enorm usikkerhed.

"Vi er ekstremt fleksible, og forventer det same af vores partnere. Vi har prøvet at outsource vores løsninger for derefter at in-source igen," sagde Mikael Munck.

Virksomheden tegner ofte korte kontrakter, hvor horisonten er kortere, end hvad andre virksomheder arbejder med. De korte kontrakter hjælper Saxo Bank til at reagere hurtigt i et marked, der konstant forandres.

Organisationen er kendetegnet ved at have evnen og villigheden til at omstille sig hurtigt. Det er et tankesæt, som alle medarbejderne skal være i besiddelse af.

"Vi har en speciel kultur i Saxo Bank, hvor vi arbejder med agile manifesto. Det er ikke værktøjet, der løser dine problemerne, det er processerne og den enkelte person," sagde Mikael Munck.

Læs også:
Kåring: Her er Danmarks bedste it-chef

Danmarks bedste CIO vil blive top-direktør

Han er fremtidens CIO: Mikael Muncks mange evner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere