Artikel top billede

Topkarakter til Microsoft for håndtering af farligt Explorer-hul

Der er stor ros til Microsoft i forbindelse med firmates håndtering af 0-dagssårbarheden i Internet Explorer.

Læs også:
Sådan lukker du farlig sårbarhed i Internet Explorer

0-dags-sårbarhed fundet i Flash og Internet Explorer

Microsoft: Her er vores plan med 0-dagshullet i IE

0-dagssårbarheden i Internet Explorer, der har præget overskrifterne i den forgangne uge, lukkes i dag af Microsoft.

Flere lande har ligefrem opfordret til, at man dropper Internet Explorer.

Men nu er patchen på vej, og der er faktisk masser af ros fra to danske sikkerhedseksperter til Redmond-firmaet i forbindelse med håndtering af den sag.

"En 0-dagssårbarhed kendetegnes ved, at firmaet den rammer, har nul dage til at forberede sig på den. Det skal man have i tankerne, når man ser på hændelsesforløbet," siger sikkerhedsekspert i CSIS, Peter Kruse, og han fortsætter:

"I løbet af ganske kort tid havde Microsoft fremlagt en løsning til at lukke problemet på kort sigt ved, at rette på indstillingerne i Internet Explorer, og indenfor fem hverdage kommer en patch. Det kan der ikke sættes en finger på, og det viser, at Microsofts folk er meget professionelle og har et stærkt sikkerheds-team," lyder hans analyse af Microsoft-krisen.

De samme toner kommer fra lederen af DK-Cert.

"Microsoft har håndteret sårbarheden professionelt og hurtigt. Det er et godt stykke arbejde, som Microsoft har leveret i denne forbindelse," lyder det fra Shehzad Ahmad fra DK-Cert.

Spurve med kanoner

Microsofts 0-dagsproblemer har dog været blæst helt ud af proportioner, lyder det samstemmende fra de to sikkerhedsfolk.

"Det er alvorligt, når der dukker en 0-dagssårbarhed op, men pressen har nok blæst problemet op til at være større, end det i virkeligheden er. Jeg har eksempelvis læst, at der skulle være tale om en virus i Explorer, hvilket er helt hen i skoven," siger Peter Kruse.

Og igen er hans kollega fra DK-Cert enig.

"Vi udsender cirka ti sikkerhedsadvarsler om ugen, hvor nogle omhandler langt farligere sårbarheder end den omtalte, men som aldrig nævnes med et ord," siger Shehzad Ahmad.

"Den enorme omtale kommer nok af, at Danmark er et Microsoft-land, hvor rigtig mange bruger Explorer, men omtalen har været meget massiv," lyder hans vurdering.

Rettelsen fra Microsoft kan hentes via Windows Update i løbet af fredagen.

Læs også:
Sådan lukker du farlig sårbarhed i Internet Explorer

0-dags-sårbarhed fundet i Flash og Internet Explorer

Microsoft: Her er vores plan med 0-dagshullet i IE




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere