Artikel top billede

Microsoft: Sådan gør vi med EU's browser-krav

Microsoft fortæller, hvordan selskabet forholder sig til EU's krav om frit valg mellem browsere i Windows 8.

Læs også:

Frit browservalg gælder ikke for din tablet-pc

Anklage: Microsoft holder rivaler ude af markedet

Computerworld News Service: Microsoft begyndte i sidste uge at levere en "browservalg-skærm" til Windows 8 til europæiske forbrugere.

Det er muligvis blot første tiltag ud af flere for at rette sig efter en ny monopol-undersøgelse fra EU.

Microsoft har ifølge Reuters forsikret EU om, at selskabet omgående vil efterleve kravene fra Bruxelles med hensyn til Internet Explorer, Windows 8 og udgaven af det nye styresystem til tablets, Windows RT.

Ved en økonomisk konference i Italien lørdag udtalte Europa-Kommissær med ansvar for konkurrence, Joaquin Almunia, at Microsofts topchef har lovet at imødekomme EU's bekymringer angående selskabets browserpraksis.

"I mine personlige samtaler med Microsofts topchef, Steve Ballmer, har han forsikret mig om, at de (Microsoft, red.) omgående vil efterleve enhver konklusion, monopol-undersøgelsen kommer frem til," udtaler Almunia.

I juli iværksatte Europa-Kommissionen en undersøgelse, da det kom frem, at Microsoft ikke har overholdt en aftale fra 2009 om at tilbyde forbrugerne mulighed for at vælge andre browsere end Internet Explorer.

Ups, det var en teknisk fejl

Næsten omgående undskyldte Microsoft sig med den forklaring, at det skyldes en "teknisk fejl," at selskabet i næsten halvandet år ikke har tilbudt brugerne af Windows 7 en såkaldt browservalg-skærm. Microsoft risikerer bøder i milliardklassen for denne forsømmelse.

Få dage efter bekræftede kommissionen at have udvidet undersøgelsen til også at omfatte adskillige andre klager, heriblandt at Microsoft nægter at udlevere API'er til Windows 8 og Windows RT til konkurrerende browserproducenter.

Hvis Microsoft vil imødekomme alle Europa-Kommissionens bekymringer, som det antydes af Almunia, så vil selskabet være nødt til at forholde sig til denne udvidede liste af klager.

Det indebærer blandt andet at tage stillinger til spørgsmålet, om selskabet vil tilbyde et frit browservalg på Windows RT og åbne for adgangen til alle API'er i Windows RT.

Hård kritik af Microsoft

Både Google og Mozilla arbejder på udgaver af deres browsere, der kan køre på den såkaldte "Modern" brugergrænseflade (der tidligere blev kaldt Metro) i Windows RT og Windows 8.

Mozilla har været den mest højlydte kritiker af Microsofts afvisning af at give tredjeparter adgang til de Windows RT API'er, der gør det muligt for Microsofts programmører at lave kald til Internet Explorer 10.

Mozillas argument lyder, at uden disse API'er kan organisationen ikke bygge en udgave af Firefox til Windows RT, som kan konkurrere på lige vilkår med Internet Explorer 10.

Google har besluttet at gå i gang med en udgave af Chrome til Modern selv med Microsofts begrænsninger. Det er muligt, at Google satsede på, at myndighederne på et tidspunkt ville træde til og tvinge Microsoft til at åbne for adgangen til API'erne.

Almunias kontor afviser at oplyse om kilden til de klager, der har ført til denne udvidelse af undersøgelsen.

Der er tilsyneladende ingen uenighed angående spørgsmålet om en browservalg-skærm på Windows 8.

Selvom Microsoft afviste at kommentere, da det blev spurgt i maj, om selskabet selv mener, at det bør tilbyde et browservalg i Windows 8, så blev det nye styresystem slet ikke nævnt af kommissionen i meddelelsen i juli og heller ikke i de efterfølgende kommentarer angående en udvidet undersøgelse.

4. september begyndte Microsoft at sende en browservalg-skærm ud via Windows Update til europæiske brugere af Windows 8 RTM, der er den endelige kode, der er blevet udgivet til mange store virksomheder og udvalgte brugere.

Windows 8 RTM, der står for release to manufacturing, blev i første omgang udgivet uden denne browservalg-skærm.

Microsoft har også opdateret et support-dokument på nettet, der beskriver denne browservalg-skærm.

I dette dokument nævnes Windows 8 og det beskrives, hvad det har af konsekvenser, hvis en bruger vælger en anden browser end Internet Explorer. Support-dokumentet nævner dog ikke Windows RT.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Frit browservalg gælder ikke for din tablet-pc

Anklage: Microsoft holder rivaler ude af markedet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere