Artikel top billede

CSC-boss efter gigantisk underskud: Jeg er optimist

CSC-topchef John Walsh er selv efter blodrøde regnskaber "forsigtig optimist."

Læs også:

Dansk CSC-regnskab: Næsten en milliard i underskud

CSC's nye topchef: Jeg er en problemknuser

Ny topchef i CSC Danmark: Her er min plan

Et kæmpe underskud på næsten en milliard kroner i CSC får ikke selskabets relavativt nye topchef til at ryste på hånden.

"Vi har stadig en kæmpe opgave foran os med at opnå de økonomiske resultater, som vi har forventninger om, men jeg er forsigtig optimist, for vi begynder at kunne se de første tegn på driftsforbedringer," udtaler administrerende diretør John Walsh fra CSC Danmark i en skriftlig kommentar.

Han forklarer, at CSC Danmarks regnskab er præget af den svære markedssituation samt de første forbedringstegn efter omstruktureringen, hvor flere hundrede mistede jobbet.

Årsregnskabet fra CSC Danmark for 2011/12 er præget af udgifterne til omstruktureringer, og tab af nogle få, men vigtige kontrakter, peger han på.

Mister vigtige kontrakter

CSC Danmark A/S landede en omsætning på på 1,6 milliarder kroner, hvilket er en tilbagegang på 10 procent i forhold til året før, oplyser selskabet i en meddelelse.

Årets resultat viser et underskud på 894 millioner kroner - mod 968 millioner i underskud i CSC Computer Sciences A/S - hvilket først og fremmest skyldes udgifter til flere engangsposter.

Herunder "udgifter til omstrukturering af forretningen og organisationen." 

I løbet af regnskabsåret påbegyndte ledelsen et omfattende omstruktureringsprogram, der omfatter bedre ressourceoptimering og organisatoriske nedskæringer for at forbedre konkurrenceevnen og lønsomheden.

"Vi er i gang med at implementere en række initiativer, som skal give vores kunder mere værdi i leverancerne og skabe bedre lønsomhed i vores forretning, og vi er godt tilfredse med de første resultater af disse turnaround-aktiviteter," lyder det i den skriftlige kommentar fra CSC-direktøren.

Halvt år på posten

John Walsh tiltrådte for lidt over et halvt år siden i december 2011.

Dengang kaldte han sig selv en problemknuser og fremlagde en plan.

Siden har selskabet været igennem en Polsag-afslutning og fyret omkring 350 ansatte i Danmark.

John Walsh afløste Carsten Lind, der siden har fået job hos Fujitsu.

Læs også: 

Dansk CSC-regnskab: Næsten en milliard i underskud

CSC's nye topchef: Jeg er en problemknuser

Ny topchef i CSC Danmark: Her er min plan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere