Artikel top billede

Sådan arbejder staten på det mobile NemID

Den mobile NemID-løsning er alfa og omega, når det offentlige skal tilbyde hjemmesider som Skat.dk og Borger.dk på danskernes mobiltelefoner. Læs her, hvor langt den mobile løsning er kommet.

Læs også:
Sådan sparer det offentlige kassen på webdesign

NemID til erhvervslivet klar - men med nye fejl

I takt med, at danskerne bliver mere og mere mobile i adgangen til internettet, arbejder den offentlige sektor på at følge med trenden

Men når det kommer til store fuldfede sites som Borger.dk og Skat.dk, der er proppet med avanceret funktionalitet, har det offentlige endnu ikke fundet de vises sten.

Derfor kan danskerne ikke selvbetjene sig selv via mobilen på disse to hjemmesider.

"Når vi udvikler centrale løsninger til det offentlige, er det helt afgørende, at vi bevarer det høje sikkerhedsniveau, også når vi bevæger os ind på nye platforme, som det mobile univers. Vores største opgave lige nu er derfor at finde en løsning på at gøre NemID parat til de mobile platforme på en sikker måde," forklarer kontorchef Jens Krieger Røyen fra Finansministeriet.

""Hvis vi kan løse denne store udfordring, så har vi lagt grundstenen for det videre arbejde med at gøre de offentlige løsninger mere brugervenlige i forhold til mobile devices," fortsætter han.

Tilbage til tegnebrættet

Siden foråret har Digitaliseringsstyrelsen i parløb med leverandøren DanID arbejdet på at få stablet en mobil NemID-løsning på benene, der kan gøre alle offentlige hjemmesider til en del af det mobile internet.

De første forsøg viste, at den nuværende Java-baserede løsning ikke var sikker nok til at køre på de mobile platforme med et sikkerhedsniveau, der svarer til pc-løsningen.

Derfor måtte NemID-leverandøren, DanID, tilbage til tegnebrættet og igangsætte et projekt - et såkaldt proof of concept - der skal undersøge, om eksempelvis Javascript kan være med til at frigøre NemID fra Java-appletten og dermed gøre NemID brugbart på danskernes mobiltelefoner.

"Det forventes, at resultatet af dette proof of concept foreligger i fjerde kvartal. Hvis det tekniske proof of concept er succesfuldt, vil det i forlængelse heraf skulle besluttes, om en sådan videreudvikling af NemID skal igangsættes," forklarer Jens Krieger Røyen fra Finansministeriet.

Efter beslutning om en eventuel videreudvikling og selve udarbejdelsen af af NemID's mobile løsning, bliver det næppe muligt at nå være klar til brug "i slutningen af 2012", som Digitaliseringsstyrelsen ellers tidligere har lovet.

Venter på mobilt gennembrud

Hos DanID's moderselskab, Nets, er der ikke meget information at hente om udviklingen af proof of concept for det mobile NemID.

"Vi afventer med at fortælle om resultaterne til fjerde kvartal," oplyser Nets' kommunikationskonsulent Ulrik Marschall.

Hos Finansministeriet og i Digitaliseringsstyrelsen kan man ikke komme videre, før proof of concept fra DanID er klart.

Men Jens Krieger Røyen fra Finansministeriet fortæller, at staten er klar med en samlet handlingsplan på mobilområdet for NemID til private, når udspillet fra DanID er på plads.

"I kølvandet på dette vil naturligt følge en strategi for, hvordan vi fremover optimerer de offentlige løsninger til mobil brug," forklarer han.

I dag har Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejdet en skabelon, så offentlige hjemmesider kan blive født responsive.

Det vil sige, at hjemmesiderne tilpasser sig brugernes enheder lige meget, om man går på den offentlige hjemmeside via en pc, tablet eller smartphone. 

Derudover har Digitaliseringsstyrelsen udarbejdet en guide, der kan hjælpe det offentlige med at udvikle mobilstrategier og hjemmesider, der passer til en smartphone.

Vi må dog væbne os med tålmodighed, når det kommer til at tilgå de mere avancerede offentlige hjemmesider på mobiltelefonen.

Læs også:
Sådan sparer det offentlige kassen på webdesign

NemID til erhvervslivet klar - men med nye fejl




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere