Artikel top billede

Derfor er Google+ så vigtig for din søgeoptimering

Du bliver nødt til at komme på Google+, hvis du vil have succes med søgeoptimering. Læs her hvorfor.

Læs også:

Sådan kan du komme til tops i søgemaskinerne.

Sådan vil Google bremse overdreven søgeoptimering

Sådan får du 1,3 mia glade kineserne på dit website

Fremtidens SEO-trend ligger på sociale netværk, og her er det ikke Facebook, der er tale om.

"Jeg er helt ind i min sjæl overbevidst om, at Google+ er en så væsentlig magtfaktor i forhold til SEO, at jeg pisker, tigger og plager mine kunder om at komme i gang på den platform - hvilket flere af dem heldigvis også gør," siger Thomas Rosenstand, søgemaskinespecialist med 13 års erfaring. 

Du er nødt til at være der

Og det er også selv om Facebook har langt flere brugere i Danmark.

Google+ er kommet for at blive, og det bliver kun større, mener Thomas Rosenstand. 

"Det er meget muligt, at du ikke kan lide det, og at du synes, at Google er blevet for stor, og at du tænker: Åhh nej endnu et socialt netværk, og hvornår skal jeg dog få tid til at arbejde," siger Thomas Rosenstand.
 
Men jeg kan ikke sige det mere diplomatisk end på godt klingende jysk - det er ravende bedøvende ligegyldigt. Du er nødt til at være der. Punktum,". 

Derfor skal du på Google+

Og grunden, til at du skal på Google+, er egentlig meget simpel. 

Da flere og flere personer er logget ind på Googles tjenester, så tilpasses søgeresultaterne efter deres historik, men samtidig bliver det også tilpasset efter ens netværk i Google+. 

Derfor vil hjemmesiden komme højere op på Googles søgeresultater, hvis den på en eller anden måde er i berøring med en persons netværk.

Du vil samtidig også give et ekstra incitament til dine kunder om, at det lige præcis er din hjemmeside, de skal trykke på.

"Jeg sidder og kigger på 10 forskellige søgeresultater over virksomheder, og alle skriver 'we are the best in the world to forkromede mellemgas fordeler'. Hvis én af dem har en eller flere anbefalinger fra én i mit netværk, så er det da selvfølgelig dem, jeg tror på og ikke de ni andre," siger Thomas Rosenstand. 

Selvom han påpeger at Google+ er en meget central del af fremtidens SEO, så kan det heller gøre det alene. Du bliver nødt til at komme hele vejen rundt om SEO, hvis du vil have succes. 

Dem, der har forstået det, tager hele kagen

Men Thomas Rosenstand kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er for danske virksomheder at komme i gang på Google+.

"Det er sindssygt vigtigt, at danske webshops og internetvirksomheder forstår det her, og at uanset om det er i morgen eller om tre måneder, så er de med. For dem der har forstået det, de løber altså med hele kagen," siger Thomas Rosenstand.

Har du selv tips, tricks eller kritik af SEO, så er du velkommen til at skrive til os, eller liste dem op i kommentarfeltet nedenunder. 

Læs også:

Alt om SEO: Sådan kommer du hurtigt til tops i Google

Sådan vil Google bremse overdreven søgeoptimering

Sådan får du 1,3 mia glade kineserne på dit website




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere