Artikel top billede

Chok: HP nedskriver for milliarder af kroner

Hewlett-Packard nedskriver med gigantiske 48 milliarder kroner i den division, der ellers skulle tegne fremtiden for selskabet.

Computerworld News Service: Hewlett-Packard nedskriver med godt 48 milliarder kroner i sit tredje regnskabskvartal på grund af svaghed i divisionen HP Enterprise Services.

Der er teknisk set tale om "nedskrivning af goodwill" i services-divisionen.

I finansverdenen bruges ordet goodwill til at beskrive immaterielle aktiver såsom styrken af et varemærke og udgør en del af vurderingen af et selskabs samlede værdi.

HP forklarer i en pressemeddelelse, at dette skridt er nødvendigt på grund af "hvad HP's aktier for nylig er blevet handlet for i kombination med markedsvilkårene og forretningsmæssige tendenser i services-segmentet."

Er vokset voldsomt

HP's services-forretning voksede voldsomt med opkøbet i 2008 af EDS for 83,7 milliarder kroner, hvilket blev anset af visse analytikere for at være for høj en pris.

I offentliggørelsen onsdag oplyser HP desuden, at Mike Nefkens, der er senior vice president og administrerende direktør for Enterprise Services EMEA, vil træde til som fungerende chef for hele divisionen.

Han vil rapportere direkte til koncernchef Meg Whitman.

Den hidtidige divisionschef for Enterprise Services, John Vistenin, forlader HP "for at forfølge andre interesser," skriver selskabet.

Vistenin blev udnævnt til chef for services-divisionen under tidligere koncernchef Leo Apotheker, der havde en kort og stormfuld tid i spidsen for HP og blev afløst af Whitman i september 2011.

Tidligere senior vice president og finansdirektør for services-divisionen Jean-Jacques Charhon er blevet udnævnt til driftsdirektør for divisionen.

Han skal fremover fokusere på at "øge kundetilfredsstillelsen og forbedre effektiviteten af service-leveringen."

Større udgifter end forventet

HP oplyser også, at selskabet i tredje kvartal får større udgifter end forventet relateret til en nedskæring i antallet af medarbejdere, der blev annonceret tidligere i år.

Det sker delvist på grund af "en højere end forventet anvendelse af programmet til tidlig pension."

Selskabet regner nu med en udgift før skat på mellem ni og 10 milliarder kroner, selv om estimatet tidligere lød på seks milliarder kroner.

HP oplyser desuden, at resultatet for tredje regnskabskvartal forventes at lande på cirka en dollar (6,02 kroner) per aktie, hvilket er en stigning i forhold til den tidligere prognose på mellem 5,66 kroner og 5,84 kroner, beregnet under non-GAAP (almindeligt anerkendte regnskabsprincipper) og fraregnet disse engangsudgifter.

Selskabets aktie steg 2,77 kroner efter denne offentliggørelse til 116,97 kroner i den sene handel, hvilket antyder en vis billigelse fra investorerne af HP's tiltag og den justerede prognose for tredje kvartal, selv om aktien stadig ligger langt lavere end i tidligere tider.

Læs også:

Så mange HP-ansatte skal fyres i Europa.

HP-blodbad i gang: 1.000 mand fyret.

Sådan vil HP-topchef bringe selskabet på ret kurs igen.

HP: Her er vores fremtid som it-selskab.

HP bekræfter omfattende ændring af selskabet.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis