Artikel top billede

Vrede MacBook-ejere: Mountain Lion sluger batteriet

Apples nye styresystem dræner batteriet på rekordtid, mener MacBook-brugerne.

Computerworld News Service: Apple er ved at undersøge sagen efter klager fra brugere, der oplever, at deres bærbare Macs har væsentligt kortere batterilevetid efter at være blevet opgraderet til OS X Mountain Lion.

Ejere af MacBook, MacBook Pro og MacBook Air begyndte at rapportere om problemer kort tid efter lanceringen af Mountain Lion 25. juli.

Den længste tråd indtil videre på Apples supportforum blev oprettet 31. juli.

Per dags dato er der i denne tråd over 570 indlæg, der tilsammen er blevet læst over 33.000 gange. Det er meget for en tråd på Apples supportforum.

Tømmes væsentligt hurtigere

Batteriet bliver ifølge flere brugere på Apples supportforum tømt væsentligt hurtigere end før opgraderingen til Mountain Lion.

Nogle hævder, at deres bærbare selv efter en fuld opladning angiver en væsentlig kortere tilbageværende batterilevetid, sammenlignet med da deres bærbare kørte Lion eller Snow Leopard.

"Købte en 13 tommers MacBook Air med Lion installeret, som angav at have seks timer og 45 minutter tilbage, når den var fuldt opladt, og der ikke var blevet åbnet noget," skriver brugeren Salty777 i et indlæg på forummet.

"Efter at have opgraderet til Mountain Lion angiver den at have fire timer og 30 minutter tilbage i ellers præcis samme tilstand."

Batterilevetid halveret

Andre hævder, at deres bærbares batterilevetid er blevet halveret efter at have opgraderet til Mountain Lion.

Nogle oplyser at være blevet kontaktet af Apples tekniske support, som bad dem om at indsende logninger fra hjælpeprogrammet Aktivitetsoversigt og anden information.

"De sendte mig en app, der logger baggrundsaktivitet, som de kan bruge til at finde problemet," bemærker brugeren stevo_c.

"Jeg kan bekræfte, at dette afgjort er et softwareproblem (med styresystemet), da ham, der ydede support til mig, fortalte, at der ville blive udgivet en opdatering via app-butikken, lige så snart de har fundet en løsning."

En afstemning på den Apple-orienterede blog 9to5Mac.com, viser, at over en tredjedel af de 1.800, der har afgivet deres stemme, har lagt mærke til problemer med batteriet efter at have opgraderet til Mountain Lion.

Apple har før modtaget lignende klager om problemer med batterilevetid, senest i forbindelse med den på daværende helt nye iPhone 4S, som ifølge mange ejere kværnede sig igennem batteriet på rekordtid.

Hvis problemet kan løses med en softwareopdatering, som brugeren stevo_c hævder, så er det muligt, at en sådan opdatering bliver tilgængelig allerede i denne måned.

Sidste år udsendte Apple den første opdatering til Lion, OS X 10.7.1, kun fire uger efter lanceringen af Lion.

I 2009 var Apple endnu hurtigere ude, da opdateringen 10.6.1 blev udsendt kun 12 dage efter lanceringen af Snow Leopard.

Til forskel fra Microsoft benytter Apple ikke en regelmæssig tidsplan for opdatering af styresystemet til Mac og advarer ikke brugerne, før der udsendes fejlrettelser og sikkerhedsrettelser.

Læs også:

Her er dommen over Apples nye Mountain Lion OS X.

Her er de frækkeste nyheder i Apples nye styresystem.

Her har du 10 fede funktioner i Mountain Lion.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere