Artikel top billede

Derfor fravælger erhvervslivet Windows 8

Windows har verdensherredømmet på erhvervslivets computere, men fordelene ved Windows 8 er ikke store nok til, at version 7 sendes på pension. Se hvorfor.

Læs også:
Windows 8 er klar: Se hvornår du kan hente OS'et

Windows 8 kommer på markedet i august

Windows 8 er fed - men bliver næppe populær

Erhvervslivet er først rigtig klar til Windows 7 nu, og derfor kommer det til at tage lang tid, før Windows 8 kan gøre sig gældende i de danske virksomheder.

Sådan lyder analysen fra IDC, der lever af at følge it-branchens udvikling tæt.

"Sidste år så vi mange firmaer, der migrerede fra XP til Windows 7, og mange andre virksomheder er først kommet i gang med Windows 7 i år," fortæller Anders Elbak, der er it-analytiker i IDC.

Ud fra den forudsætning mener han ikke, at der bliver bud efter Windows 8 i virksomhederne lige med det samme.

Det begrunder han med følgende argumenter.

"Typisk venter firmaerne med at gøre noget som helst på Windows-fronten, før den første service pack kommer," siger han.

"Desuden er der er klar tendens til, der ikke skiftes operativsystem i samme takt, som de nye versioner kommer fra Microsoft. Og så er Windows 7, som sagt, først ved at vinde indpas nu," vurderer Anders Elbak.

BOYD skubber ikke på udviklingen

Vil der opstå blandede miljøer med Windows 7 og Windows 8 i virksomhederne?

"Det vil der naturligvis, men det bliver næppe meget udbredt i Danmark. Der er for mange fordele, eksempelvis i forhold til administration og sikkerhed, ved at have et system, som man er tryg ved."

"Windows 8-udviklingen i erhvervssegmentet vil gå langsomt," konkluderer han.

Vil den voksende udvikling i BOYD (bring your own device) bringe Windows 8 frem i virksomhederne, da versionen er skræddersyet til at begå sig på alle platforme?

"Nu skal Windows 8 lige bide sig fast på både telefoner og tablets først. Selv om Windows-telefonerne får rosende ord med på vejen, så er de ikke blevet udbredt nok til at tage kampen om med Android og Apple," siger Anders Elbak.

"Der er stadig et nyt område for Microsoft, og selv om Microsoft fylder meget i markedet, er en ensartet platform ikke det afgørende argument for at skifte styresystem."

Læs også om hvordan Windows 8 vil klare sig på privatmarkedet.

Læs også:
Windows 8 er klar: Se hvornår du kan hente OS'et

Windows 8 kommer på markedet i august

Windows 8 er fed - men bliver næppe populær




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere