Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck)

Derfor forfremmer Microsoft Bardenfleth

Jørgen Bardenfleth skal have internationale kilometer i benene før et måske endnu bedre job venter ham i Microsoft.

Det vrimler med lykønskninger fra nuværende og tidligere Microsoft-ansatte til Jørgen Bardenfleth med hans nye stilling som Senior Director for Strategic Projects.

Og jobbet er ikke - som nogle måske kunne udlægge det - en pensionering. Tværtimod. Alle de kilder, CRN har talt med, kalder det en klar forfremmelse.

Det er en belønning for, at Jørgen Bardenfleth har siddet i spidsen for et af de bedst performende Microsoft-lande gennem otte år.

"Man kunne selvfølgelig spørge sig selv om, hvorfor Jørgen ikke afløste Klaus Holse Andersen som chef for Vesteuropa. Men sådan gør man ikke i Microsoft. Før man får en stilling, som Vice President, skal man have haft et corp-job først. Og det har Jørgen ikke haft før nu," fortæller en Microsoft-kilde til CRN.

Og det nye job, som Senior Director for Strategic Projects i Microsoft International er et sådant corp-job. Internt bliver det også kaldt et "time-zone-job" - altså et job, hvor man rejser 200 dage om året.

Formålet med jobbet er, at Jørgen Bardenfleth skal vise, at han også kan kan fungere i en mere international sammenhæng. Han skal have internationale kilometer i benene.

"Jørgen skal bruge de næste to-tre år til at bygge et kontakt-netværk op. Derefter kan der godt ligge en stilling som Vice President og vente på ham. Jeg opfatter klart denne stilling, som at Microsoft tror på Jørgen og investerer i ham." fortæller en tidligere Microsoft-ansat til CRN.

Set i Microsoft-optik var det også nu, at Jørgen Bardenfleth skulle rykke videre. Firmaet har nemlig en uskreven regel om, at senest efter syv år, så skal man videre. Allerede efter tre år i en stilling begynder man at tale om hvilke muligheder, der er for at komme videre.

Med sine otte år som dansk direktør er Jørgen Bardenfleth ifølge CRN's oplysninger den mand, der har siddet længst på posten som landechef, i hvert fald i Europa.

"Nu har Jørgen udskiftet hele den danske ledergruppe, så var det også på tide, han selv kom videre. Og der er ikke flere stillinger her i landet. Så den eneste mulighed har været, at Jørgen tog et job udenfor Danmark," siger en Microsoft-kilde.

Kilderne vurder overfor CRN, at Jørgen Bardenfleths nye stilling ligger mindst en to-tre lønklasser over jobbet som direktør for Microsoft i Danmark.

"Det er et klart tilvalg for Jørgen. Tillykke med det," konstaterer en Microsoft-kilde.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere