Artikel top billede

Derfor er Facebook så vigtig for din virksomhed

Det sociale site har stor betydning for, hvor kunderne lægger pengene.

Læs også:

Derfor investerer virksomhederne i social software

Hvis du tror, at Facebook bare er tant og fjas, så tro om igen.

69 procent bruger Facebook til at finde information om produkter og tjenester og beslutter sig for køb baseret på, hvad deres Facebook-venner "liker" og anbefaler.

Det viser en undersøgelse i en række store europæiske lande foretaget af virksomheden Reevoo om betydningen af kundevurderinger.

Reevoos undersøgelse viser, at flertallet af europæiske forbrugere læser anmeldelser på nettet, før de handler.

Det gælder for både detailhandlen, finansielle tjenester, bilhandel og rejser. 60 procent læser kundeanmeldelser, før de vælger bank- eller lånetjenester, tæt på 20 procent, når de tegner en forsikring, over 30 procent ved køb af bil og over 30 procent ved bestilling af rejser.

Undersøgelsen viser også, at vennernes anmeldelser og vurderinger på sociale medier skaber større troværdighed og er dobbelt så betydningsfulde som traditionelle informationskilder.

Vi vil have svar

"De svar, vi har fået i undersøgelsen, understreger, hvor afgørende virksomheders åbenhed er i forbindelse med at skabe tillid og troværdighed, men også vigtigheden af at tilbyde løsninger, der gør samspillet mellem brand og kunde samt kunder imellem lettere," siger Richard Anson, grundlægger af Reevoo.

Undersøgelsen viser, at 90 procent af kunderne forventer svar på deres spørgsmål inden for 24 timer. Hvis de ikke modtager svar, siger 34 procent, at de kan finde på at gå andre steder hen. Otte ud af 10 forbrugere anser kundeservice som afgørende for deres købsbeslutning.

Undersøgelsen viser også, at næsten 50 procent har brugt mobiltelefonen til at søge efter produktinformation eller læse anmeldelser, sammenligne produkter og skanne QR-koder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere