Top-opgør: Nokia sætter nøglepersoner på porten

Nokia topchef Stephen Elop river nu det ledelsesteam fra hinanden, han selv indsatte til at få Nokia på rette kurs. Se her, hvad der er gået galt.

Artikel top billede

Læs også:

Nokia fyrer 10.000 mand

Nokias salg langt dårligere end forventet

Dagen har budt på et hav af Nokia-udmeldinger, der indebærer fyringen af 10.000 mand, rokader i ledelsen og salget af luksusmobildivisionen Vertu.

Ifølge teleanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank understreger det endnu engang de kritiske problemer telegiganten befinder sig i, heriblandt Nokias store udfordringer med at omstille forretningen fra det tidligere fokus på Symbian-styresystemet til den fremtidige satsning på Windows Phone.

"Nokia har haft en forventning om, at de i overgangsperioden stadig kunne sælge en ret stor mængde Symbian telefoner, men det har vist sig alt for optimistisk. Jeg tolker udmeldingerne som, at Symbian telefonerne stort set er usælgelige på markedet for tiden," lyder det fra Morten Imsgard.

Det skyldes blandt andet presset fra Android-konkurrenterne.

"Indtoget af billige modeller med Android-styresystemet på flere af Nokias markeder i Asien har vist sig at ære en for stor mundfuld, ser det ud til," siger Morten Imsgaard.

Han siger, at Nokia i dag står i en situation, hvor selskabets nye Lumia-telefoner nok er konkurrencedygtige.

"Men de gamle telefoner vil kunderne ikke have, og det betyder, at salg og indtjening kommer under voldsomt pres i denne overgangsperiode," siger Morten Imsgard.

Han tilføjer, at det ser mere besværligt ud, end han havde regnet med.

Finner tilbage i ledelsen

Han hæfter sig især ved udskiftningerne i topledelsen.

"Det er ikke et specielt godt tegn, at et selskab skifter i de ledelseslag så kort tid efter, at man har indsat de samme folk med en ide om, at de var de rigtige til at udføre strategien", siger han.

"Da Stephen Elop kom til, satte han sit eget ledelseshold, men det er det samme hold, som han nu plukker i stykker" lyder det fra Imsgard, der specielt ser det som foruroligende at chefen for mobildivisionen Mary McDowell efter kort tid forlader virksomheden.

"Hun var udset til at sørge for at Nokia fastholdt og forbedrede situationen i den billige ende af mobilmarkedet. Det har været en god forretning for Nokia at være i den del af markedet, men det må være et udtryk for, at konkurrencen er vanvittig hård, at man ikke har formået at vende situationen."

Han bider desuden mærke i, at ledelsesrokaderne medfører en udskiftning af amerikanske navne med finske.

"Det undrer mig, at finnerne kommer ind i toppen igen. Der er ingen tvivl om, at organisationen og virksomhedskulturen har haft svært ved de massive omvæltninger, der er kommet med Stephen Elop," siger han og tilføjer, at Nokias selvforståelse som "verdens bedste mobilproducent" har været svær at rykke.

De nye finner, der er avanceret er Juha Putkiranta, der er ny driftschef, Timo Toikkanen, der bliver chef for mobildivisionen, Tuula Rytila som marketingschef. De to førstnævnte indtræder i topledelsen sammen med den nye salgschef Chris Weber.

Ikke overraskende spår Morten Imsgard en meget hård kommende tid for Nokia.

"Nokia har i dag mere eller mindre alt på et bræt. Efter aflivningen af Symbian har man ikke længere nogen alternativer, så det hele står og falder med, om Lumia bliver en succes. På den lange bane tror jeg, det er den rigtige strategi at differentiere sig med Windows. Men problemet er, at det tager lang tid at udbrede, så de står med problemer til halsen i de kommende kvartaler."

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S