Artikel top billede

Nokia fyrer 10.000 mand

Nokia skifter ud i ledelsen og varsler fyringen af endnu 10.000 medarbejdere. Store forandringer venter.

Finske Nokia tager endnu skrappere midler i brug for at få rettet op på forretningen. Det meddeler teleproducenten i dag.

Den kriseramte telegigant har atter nedjusteret forventningen og varsler fyringen af 10.000 medarbejdere inden udgangen af 2013.

Fyringerne rammer især den såkaldte Devices & Services-afdeling, hvor de årlige omkostninger nu skal reduceres med yderligere 1,6 milliarder euro ved udgangen af 2013.

"De planlagte reduktioner er en hård konsekvens af de handlinger, vi bliver nødt til at tage for at sikre Nokias konkurrenceevne på langt sigt."

Som et yderligere tiltag for at rette op på forretningen har Nokia solgt luksusmobilbrandet Vertu til kapitalfonden EQT VI.

En række ændringer i ledelsen er ligeledes blevet offentliggjort i dag. Blandt andet forlader marketingchefen Jerri DeVard, mobilchefen Mary McDowell og markedschefen Niklas Savander virksomheden.

"Vi øger vores fokus på de produkter og den service, som vores kunder værdsætter højst, mens vi fortsætter vores investeringer i innovation, hvilket altid har kendetegnet Nokia," lyder det i en pressemeddelelse fra topchef Stephen Elop.

Windows Phone-samarbejdet fortsætter med uformindsket styrke, fremgår det.

"Vi vil fokusere endnu mere på Lumia og på fortsat innovation omkring vores telefoner, mens vi sætter endnu mere fokus på lokal service. Men vi skal samtidig restrukturere vores forretningsmodel og sikre, at vi skaber en struktur, der kan støtte vores konkurrenceambitioner."

Af meddelelsen fremgår desuden, at Nokia planlægger at overtage den svenskbaserede imageteknologivirksomhed Scalado for at styrke Nokia på det område.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere