Artikel top billede

Revisor: Tidligere Jensby-firma har brudt loven år efter år

JMI Invest, der tidligere var styret af Asger Jensby, har brudt regnskabsloven år efter år, mener selskabets revisor.

Efter den 1. december 2008 blev JMI Invest A/S en endog meget studereret it-konstruktion.

It-selskabet var styret af Asger Jensby og ejede store dele af det berygtede IT Factory, der denne dag kollapsede i et historisk fald.

Imidlertid har de sidste fire års regnskaber hos JMI Invest indeholdt et forbehold fra selskabet revisor, KPMG, som i øvrigt også reviderede IT Factorys regnskaber.

Faktisk har KPMG hvert af årene tilkendegivet, at man ikke mener, at JMI Invest A/S, der ejer en stribe it-virksomheder og som lige nu lever på kreditorernes nåde, overholder regnskabsloven.

"Det er vores opfattelse, at årsregnskabet, på grund af det manglende koncernregnskab, ikke giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011 i overensstemmelse med årsregnskabsloven," står der i det netop aflagte 2011-regnskab.

Det samme forbehold er taget i 2010, 2009 og 2008-regnskabet.

"Selskabet har valgt ikke at aflægge koncernregnskab, hvilket efter vores opfattelse ikke er i overensstemmelser med bestemmelserne i årsregnskabsloven," står der eksempelvis i regnskabet for 2010.

Ekspert: Usædvanligt
Professor Claus Holm fra Aarhus Universitet kalder det "usædvanligt", at ledelsen af selskabet har valgt at se igennem fingre med revisorens vurdering.

For det at lave et koncernselskab "er et ufravigeligt krav som fremgår af EU's regnskabsdirektiver og som sådan også er implementeret i årsregnskabsloven".

Hvis ejerskabet af "datterselskaberne" blot er med videresalg for øje, altså værdipapirer eller aktiver med videresalg for øje inden for det nærmeste år, så kan ledelsen have ret i kategoriseringen og dermed have et argument for ikke at lave koncernregnskab, påpeger Claus Holm.

"Men det kræver at de restriktive betingelser for en sådan kategorisering er opfyldt. Når revisor finder, at det ikke er tilfældet, så er det meget usædvanligt at opretholde argumentet," fortæller Claus Holm til Computerworld.

Claus Holm ville selv, hvis han stod i spidsen for et selskab, der har været så tæt på IT Factory-svindlen, prioritere at overholde årsregnskabsloven.

I øvrigt har JMI Invest A/S-ledelsen på et tidspunkt anmeldt Asger Jensby til politiet for et ulovligt lån.

Nu skiftes KPMG ud

Den 18. juni 2012 valgte JMI Invest A/S at skifte sin revisor ud.

Ud trådte KPMG, og i stedet skal revisionen varetages af et selskab kaldet AP, Statsautorisede Revisorer I/S.

Kan du oplyse baggrunden for det? Herunder om det har tilknytning til de mange forbehold I har måtte tage i forbindelse med selskabets regnskaber igennem årene?

"Vi kan kun bekræfte, at JMI Invest har valgt et andet revisionsfirma i forlængelse af neddroslingen af selskabets aktiviteter," svarer presse - og kommunikationschef Michael Basland fra KPMG.

Her er JMI-ledelsens svar

Hos JMI Invest A/S understreger partner hos advokatfirmaet BechBruun, Ole Borch, der er bestyrelsesformand, at der ikke er tale om "en stribe forbehold i årsregnskabet, men alene ét om det manglende koncernregnskab". 

"Det er ledelsens opfattelse, at udarbejdelse af et koncernregnskab ikke - ud over at belaste selskabet med væsentlige meromkostninger - vil bidrage med yderlige information til regnskabslæseren," skriver Ole Borch til Computerworld.

Værdien af kapitalandele i koncernvirksomheder udgør under 0,6 procent af selskabets aktiver, oplyser han og henviser til et afsnit i regnskabet, "hvor baggrunden for ledelsens beslutning er omtalt". 

"Det bør også bemærkes, at revisor skriver, at "For så vidt angår årsregnskabet for moderselskabet, er det vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af moderselskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011 i overensstemmelse med årsregnskabsloven," lyder det afsluttende fra Ole Borch i mailen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer