Artikel top billede

Her er de nye internet-domæner

FL Smidth, Lego, Lundbeck og Saxo Bank er blandt de danske virksomheder, der har søgt om at få sit eget top-domæne.

Tilbage i januar kunne ComON fortælle, at man nu kan få sit eget TLD (Top-Level Domain) som f.eks. .cph eller .lego. Det koster 185.000 dollar at ansøge om et domæne - over en million kroner. Gebyret skal betales, uanset om man får tildelt navnet eller ej. Dertil kommer et årligt gebyr på 25.000 dollar.

I dag har domæne-organisationen ICANN så udsendt en liste med alle de domæne-ansøgninger, der er modtaget. Det ventes at de første af de nye domæner kan blive aktiveret i begyndelsen af 2013.

Der er modtaget 1.930 ansøgninger, og lidt mindre end halvdelen kommer fra USA. ICANN fortæller at der er modtaget 166 ansøgninger for "internationaliserede domænenavne" - altså TLD'er med ikke-latinske tegnsæt.

Blandt de danske ansøgere er FL Smidth, der har søgt om .fls og .flsmidth, One.com, som ønsker at registrere .icu og .one, LEGO, som vil sikre sig .lego, og Lundbeck, som også vil bruge sit navn .lundbeck.

Desuden er danske Global Top Level og One.com med i kampen om .now, Rockwool vil gerne bruge .rockwool og Saxo Bank har søgt om .saxo.

Allerede på forhånd havde Google meldt ud, at man har søgt om TLD'er som .youtube, .docs og det mere overraskende .lol.

Nu bliver internet-adresserne kortere

De nye TLD'er kan gøre det lettere at surfe på nettet fra mobile enheder, fordi adresserne bliver kortere, og dermed slipper man for at skulle taste en lang adresse på skærmtastaturet.

Et tænkt eksempel kunne være, at www.canon.com/products bliver til products.canon. Det japanske kamerafirma er også blandt dem, der har søgt om at få sit eget TLD.

Firmaet Top Level Domain Holdings har brugt næsten 100 millioner kroner på at søge om 92 nye domæner som .hotel, .cricket, .london og .music.

Et selskab i Dubai, Directi, siger til BBC, at man har søgt om 31 "mass market" TLD'er som .law, .bank og .baby.

Næsten halvdelen af internet-trafikken stadig går til websteder i .com-domænet. Det var en af de første TLD'er, der blev skabt tilbage i 1984 til kommercielt indhold. I de sidste 28 år er der kun kommet 14 nye TLD'er. Men ser det altså ud til, at der kommer mange hundrede nye top-domæner.

Domæner kan ende på auktion

ICANN vil tage stilling til ansøgningerne inden udgangen af året, og de første nye domæner kan blive aktive i begyndelsen af 2013.

Hvis to eller flere parter har søgt om det samme TLD, starter en vurderingsproces, hvor "fællesskabs-baserede" ansøgninger har højere vægt end ansøgninger fra enkeltstående virksomheder. Så brancheforeninger og andre kendte organisationer har altså større chance for at få et TLD end selskaber.

I de tilfælde, hvor flere virksomheder ønsker det samme TLD, får de 60 dage til at forhandle sig frem til en indbyrdes løsning. Herefter bliver TLD'en solgt på en auktion, hvor alle kan byde, og pengene går til velgørenhed.

På listen kan man se, at mange af TLD'erne har to eller flere ansøgere. Et eksempel er .art, hvor der er  hele 10 ansøgere, eller .shop, hvor Amazon skal slås om navnet med ni andre håbefulde ansøgere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren