Artikel top billede

Direktør Jakob Willer fra Telekommunikationsindustrien mener, at det er uhørt, at politikere fremsætter trusler mod telebranchen. Foto: Torben Klint.

Telebranchen går amok over trusler fra it-ordfører

It-ordfører truer med at forbyde teleselskaber retten til at bruge luftfrekvenser til mobiltelefoni. Det udløser hårde ord fra telebranchen og får politikere til at rejse §20-spørgsmål.

Læs mere:
Telefirmaer skal tvinges til nødløsning efter Skyline-krak


Ole Sohn undsiger S-politiker i debat om mobildækning

Kritikken hagler ned over Socialdemokraternes it-ordfører, Trine Bramsen, efter at hun forleden langede ud efter teleselskaberne og varslede store ændringer i markedsføringsloven.

Trine Bramsens udtalelser faldt i en artikel, der advarer forbrugerne mod en ny "mekanisme", hvor forbrugere bliver ledt til at tro, at de bundet til et teleselskab i længere tid, end teleselskabet har krav på.

"Vi kommer inden for et par uger med et udspil på området, for det er fuldstændig uacceptabelt og bekræfter bare, at teleselskaberne er skruppelløse og gør præcis, hvad der passer dem," lød det i Søndagsavisen fra Trine Bramsen.

"Måske skal de slet ikke have lov til at reklamere længere, hvis de bryder loven. Måske skal de slet ikke have lov til at bruge vores luftfrekvenser til mobiltelefoni, hvis de ikke begynder at opføre sig ordentligt," er ordføreren citeret for at sige i den hustandsomdelte Søndagsavisen.

Telebranchen på barrikaderne

Disse udtalelser får nu brancheforeningen Telekommunikationsindustrien i Danmark til at tage bladet fra munden.

Her mener direktør Jakob Willer, at udtalelserne fra Socialdemokraternes it-ordfører er decideret skadelige for branchen.

"Det er et skoleeksempel på, hvordan man fra politisk side på et løst grundlag skyder løs på telebranchen og truer med alverdens politiske indgreb. Det er med til at fastholde telebranchen i en situation med et dårligt image," siger han.

Trine Bramsens udtalelser har også vakt opsigt på gangene på Christiansborg, hvor Venstres tele-ordfører, Torsten Schack, nu i et såkaldt §20-spørgsmål afkræver Erhvervsminister Ole Sohn (SF) svar på følgende spørgsmål:

"Er det udtryk for regeringens politik at lægge begrænsninger på anvendelsen af de frekvensressourcer, som selskaberne i dag har tilladelse til at anvende, såfremt markedsføringsreglerne overtrædes, jf. interview med Trine Bramsen i Søndagsavisen uge 22?"

Forvirring om regeringslinjen

Det er ikke første gang, at it-ordførerens udtalelser udløser forvirring.

I modsætning til regeringens linje meldte hun sig i foråret parat til at løse problemer med dårlig mobildækning i yderområderne ved hjælp af lovgivning.

Jakob Willer kalder den seneste politiske udmelding i gratisavisen for ganske uhørt, da den skævvrider billedet af branchens rolle i samfundet.

"Jeg synes, man fra politisk side burde fokusere noget mere på den værdi, branchen skaber, og hvordan man gør det attraktivt at investere. I stedet for bliver det til et hundeslagsmål om forbrugerne. Der er brug for, at man fra politisk side løfter branchen i stedet for at trampe på den," siger han til Computerworld.

En branche med et imageproblem

Jakob Willer vil da heller ikke afvise, at branchen har reelle imageproblemer.

"Jeg er med på, at vi har nogle udfordringer, og vi er i fuld gang med en række tiltag for at forbedre vores image. Men når politikere bruger os som boksebold, er det altså svært at komme videre."

"Men samtidig bør man erkende, at i et konkurrencepræget marked, hvor telepriser bliver afhængige af, hvor meget mælk du drikker, og hvor meget benzin du køber, er det altså svært at gøre det gennemskueligt for forbrugerne. Det er bagsiden af medaljen ved den voldsomme konkurrence."

Telekommunikationsindustrien har selv valgt at sætte branchens image i højsædet, når foreningens årsdag bliver afholdt senere i dag. Her er blandt andet Forbrugerombudsmanden inviteret til at tale.

For blot to år siden, viste en forbrugerundersøgelse, at danskerne har mere tillid til brugtvognsforhandlere end til telebranchen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere