Artikel top billede

Så længe har uhyre ringe CPR-sikkerhed været kendt

Det er flere år siden, at CPR-kontoret advarede mod den dårlige sikkerhed omkring CPR-nummer. Alle ser dog ud til at vende det blinde øje til.

Læs også:
S: Få styr på CPR-sikkerhed eller vi kommer efter jer

It-studerende afslører kæmpe CPR-sikkerhedshul

Sådan skal CPR sikres efter stort sikkerheds-hul

Helt tilbage i 2010 advarede CPR-kontoret sine kunder mod, at flere virksomheders selvbetjeningsløsninger kan misbruges til at fiske cpr-numre.

Men tilsyneladende er der intet sket siden den advarsel.

Det kunne to studerende fra IT-Universitetet demonstrere i sidste uge, hvor de med simple midler eksponerer en række CPR-numre på kunder i telefirmaer.

Det er netop denne problematik, som CPR-kontoret advarer mod i 2010.

Både myndigheder og branchen har tilsyneladende vendt det blinde øje til i to år.

Fra politisk hold bliver der ellers langet hårdt ud mod de virksomheder, der ikke opbevarer CPR-data sikkert.

It-ordføreren for regeringspartiet Socialdemokraterne sagde således til Computerworld, at:

"Branchen har selv en interesse i, at tingene kommer på plads. Men gør de ikke det, så griber vi naturligvis ind."

Men det har man altså ikke gjort i de to år, der er gået siden CPR-kontorets advarsel.

Kunden skal sikres

Tilbage i januar 2010 skrev CPR-kontoret til deres kunder:

CPR-kontoret har været i dialog med Datatilsynet omkring risikoen for, at CPR's kunder via digitale selvbetjeningsløsninger utilsigtet kommer til at videregive CPR-data til private.

Længere nede i brevet kan man læse:

Anvendes adgangen til CPR i forbindelse med elektronisk selvbetjening, skal kunden sikre, at uvedkommende ikke herigennem kan få adgang til CPR-oplysninger.

Men det er altså ikke blevet efterlevet.

Der er både et brev til private og offentlige kunder, der bruger digitale selvbetjeningsløsninger. De kan læses på cpr.dk

Luk for CPR

I brancheorganisationen Dansk IT er man også ved at være godt og grundig træt af CPR-problemerne.

"Når myndighederne end ikke forsøger at sikre, at virksomhederne overholder kravene til at anvende cpr-registret, må man en gang for alle sætte en stopper for, at CPR-nummeret anvendes som legitimation i kontakten med private og offentlige virksomheder," lyder det fra formand Klaus Kvorning Hansen.

"Lige nu ser vi NemID som den sikreste løsning, men hvis man fra politisk hold ikke ønsker at gøre denne obligatorisk, bør man finde bedre alternativer. På sigt bør det være en løsning, der har samme funktionalitet som et borgerkort," siger han.

Læs også:
S: Få styr på CPR-sikkerhed eller vi kommer efter jer

It-studerende afslører kæmpe CPR-sikkerhedshul

Sådan skal CPR sikres efter stort sikkerheds-hul




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis