Artikel top billede

Sådan kommer den næste app-generation til at se ud

Vi vil snart opleve en helt ny bølge af apps til smartphones og tablet-pc'er, mener ekspert.

Læs også:

HTML5 eller apps: Sådan vælger du din mobil-løsning

Sådan kommer du over mobility-problemet

Da Apple i 2007 lancerede iPhone og noget tid senere den tilhørende App Store, satte det gang i en større revolution inden for smartphones.

Den vilde hype omkring applikations-butikker har i de senere været med til at bane vejen for den massive smartphone-udbredelse med Android og iOS som de største vindere.

Nu bevæger vi os ind i den ny tid.

Det skriver Forrester-analytiker Thomas Husson i et blogindlæg.

"Første generation af apps - minus spil-apps - fik sjældent det optimale ud af den mobile platforms unikke kendetegn og var sjældent integreret med backend-systemer. Vi tror, at markedet er klar til anden bølge af forbruger-apps, der er mere personaliserede og kontekst-baserede."

Thomas Husson peger på, at den nuværende generation af apps stadig kan forbedres med blandt andet bedre muligheder for personlige indstillinger og lokalt baseret indhold.

"App stores har ikke desto mindre allerede haft en dramatisk indflydelse på distributionen af spil og begynder at tilbyde nye former for koblinger mellem brands og forbrugere."

Forrester-analytikeren skriver, at en tredjedel af alle europæiske smartphone-ejere over 18 år bruger apps på daglig basis. De apps, der hitter mest, er blandt andet dem til sociale netværk, nyheder og netbankerne.

Det kan du vente dig af Apps 2.0

Nu venter næste generation af apps på at bryde igennem.

Her er, hvad Forrester forventer:

- Big data vil muliggøre mere kontekst-baserede oplevelser med mobile apps.

- Vi vil se mere intelligente, forbundne apps.

- Der vil ske et skift fra native til hybride og webbaserede apps.

- Multiplatform-apps vil herske.

Meget tyder på, at Forrester-vurderingen ikke er helt hen i vejret.

Specielt i det seneste år har de HTML5-baserede mobil-løsninger for alvor fået vind i sejlene, ligesom der i dag også findes værktøjer, der gør det muligt at udvikle én app, der kan implementeres på både Android, iOS, Windows Phone, BlackBerry og Symbian.

Læs også:

HTML5 eller apps: Sådan vælger du din mobil-løsning

Sådan kommer du over mobility-problemet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere