Artikel top billede

(Foto: gratis /)

Topchef: Derfor trækker jeg mig fra Columbus

Efter næsten 10 år som topchef trækker Steen Hagengaard sig med omgående virkning som topchef for Columbus. Se hans forklaring her.

Læs også: Ny topchef overtager ledelsen af Columbus Danmark.

Efter næsten 20 år i danske Columbus og de seneste godt 10 år som administrerende direktør trækker Steen Hagengaard sig fra posten.

"Jeg har i en del år spekuleret på, om tiden var ved at være moden til at prøve noget andet, og nu er tiden bare kommet, at jeg skal prøve noget nyt," siger Steen Hagengaard til Computerworld.

Han fortæller, at han og Columbus-koncernens øverste ledelse i et stykke tid har drøftet, om der var muligheder internt i Columbus-koncernen, som han kunne være fristet af.

Men uden held.

"Den type job, som kunne passe til mig i koncernen, bliver jo ikke bare ledige, fordi jeg lige får lyst til at prøve noget andet, så jeg mener, at det i dag er det bedste for både mig og Columbus, at jeg nu siger farvel," siger han.

Ny direktør

Columbus har i stedet for Steen Hagengaard ansat Niels Stenfeldt, som kommer fra en stilling som administrerende direktør i Evenex. Det kan du læse mere om her.

"Columbus har jo udgjort en stor del af mit liv gennem årene, og det er en meget spændende virksomhed, som jeg håber, at jeg kan forlade uden at skabe alt for meget uro," siger Steen Hagengaard.

Da Steen Hagengaard begyndte i Columbus som konsulent for snart 20 år siden, var der kun omkring 10 ansatte i selskabet.

I dag er der omkring 250 ansatte og selskabet omsætter for omkring 300 millioner kroner om året.

Ikke nyt job på hånden

Steen Hagengaard har endnu ikke et nyt job på hånden, men vil tage fremtiden stille og roligt fra sit hjem i Silkeborg.

"Jeg er meget afklaret med, at det skulle være nu, og nu må jeg jo i gang med mit netværk og se, hvad der dukker op," siger han.

Han forestiller sig, at et fremtidigt job kan være inden for samme snit som jobbet som topchef i Columbus.

"Måske ikke i præcist samme snævre område, men jeg tænker nok noget i samme stil - altså inden for projektorienteret virksomhed, hvor jeg har noget at bidrage med. Og måske også it," siger han.

Læs også:

Ny topchef overtager ledelsen af Columbus Danmark.

Nedtur for Columbus IT - taber millioner af kroner.

Columbus fejler med plan for højere aktiekurs.

Ny koncernchef i Columbus IT: Her er min plan.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren