ComputerViews: Apple er efter gigantiske vækstrater verdens mest kostbare firma, kunderne kan ikke få nok, og pengene vælter ind i enorme mængder.
I al denne storhed og jubel og begejstring kan det være svært at se, at Apple faktisk har rundet sin zenit og har sit højdepunkt bag sig - og ikke foran sig.
Men det er der meget, der tyder på.
Grunden: Uden Steve Jobs er Apple som et kæmpeskib, der har mistet sin styrmand, efter han fik sat skibet i bevægelse og på den rigtige kurs.
Uden styrmanden vil skibet fortsat bevæge sig langsomt med strømmen, men vil på et tidspunkt miste sin fremdrift.
Fra storhed til almindelighed
Koncernchefen i det anerkendte analysehus Forrester, George Colony, sammenligner direkte Apples situation med adskillige andre dagsorden-sættende virksomheder, der er gået fra storhed til almindelighed, når selskabet har mistet netop den topchef, der har gjort forskellen.
"Apples momentum vil forsætte i 24-48 måneder. Men uden en ny karismatisk leder vil Apple gå fra at være a great company til at være a good company," skriver George Colony.
Konsekvensen vil blive en decelleration, en afmatning i vækst. Og en markant neddrosling i produkt-innovation, mener han.
Mange eksempler
Forrester-chefen peger på, at man har set denne udvikling i andre virksomheder.
Sony efter medstifter og mangeårig topchef Akio Morita stoppede i 1994. Polaroid efter medstifter Edwin Land stoppede i 1980. Disney-koncernen i de første mange år efter, at Walt Disney forlod selskabet.
Også Apple er et godt eksempel. Selskabet var i den grad på halen i årene efter Steve Jobs blev verfet ud af selskabet i 1985 - ni år efter han grundlagde selskabet.
Fyringen skyldtes dengang Steve Jobs' store pengeforbrug og hans manglende erfaring som virksomhedsleder.
Mere erfaren topchef
Bestyrelsen ønskede en mere erfaren topchef, der bedre kunne håndtere en virksomhed i hastig vækst.
Valget faldt på John Sculley, tidligere direktør i Pepsi, der afløste Steve Jobs, som i vrede solgte alle sine Apple-aktier undtagen én - et tydeligt signal om, at han ikke troede på selskabets fremtid.
Herfra gik det støt nedad for Apple, der i de kommende år mistede anseelige markedsandele til Bill Gates' fremadstormende Microsoft.
Efter John Sculley kom der nye administrerende direktører for Apple, nemlig Michael Spindler og Gil Amelio, der heller ikke fik succes med at gøre selskabet til den gigant, som de drømte om.
Læs også:
iPad 3: Derfor gider Apple ikke være innovativ.
Derfor gik det galt for Apple uden Steve Jobs
I de år, da Steve Jobs arbejdede med at stable sit nye selskab, Next, på benene, formåede Apple faktisk at udvikle flere produkter, der - i hvert fald teoretisk - kunne være blevet til successer.
Det blev de bare aldrig - enten på grund af dårlige strategier, dårlig timing, dårlig ledelse, eller fordi de ikke blev markedsført ordentligt.
Newton-computeren fra 1993 er et godt eksempel på et af disse mislykkede produkter, som måske havde potentialet i sig.
Det blev bare ikke til noget - blandt andet fordi Apples topchefer besluttede at give Motorola, Sharp og Digital Ocean lov til at køre med styresystemet Newton OS på deres maskiner.
Det udvandede produktet og skabte tvivl blandt kunderne om, hvad Newton egentlig var for en størrelse.
Dårlige produkter
Perioden uden Steve Jobs var også præget af en lang række ufokuserede produkter, der ikke ramte plet.
For eksempel etablerede Apple i 1991 et nyt selskab, Taligent, i samarbejde med IBM og Motorola, der var blandt datidens allerstærkeste it-selskaber.
Ideen var at udvikle og sælge et nyt styresystem baseret på IBM's PowerPC-arkitektur, som skulle tage kampen op med Microsoft.
Problemet for Apple var, at selskabets globale markedsandel i samme periode styrtdykkede fra 12 procent til blot tre procent.
Samtidig nægtede Apple at sælge sit OS, der skulle køre med PowerPC på licensbasis, hvilket betød, at IBM og Motorola ikke kunne tjene penge på produktet.
I samme periode indgik Apples topledelse masser af partneraftaler med andre selskaber, hvilket var med til at udvande Apples brand.
Skarpt fokus
Alt dette ændrede sig, da Steve Jobs kom tilbage til selskabet i 1997.
Herfra var der skarpt fokus på brand, udvikling og brugervenlighed - alt sammen styret af en sammenhængende vision, ligesom Steve Jobs havde styr på dyrkningen af sin egen rolle som samlende ikon for selskabet, hvilket han var en mester i at anvende aktivt til at fremme Apples image.
Samme evner har Apples nye topchef, Tim Cook, ikke. Ikke mange er i tvivl om, at han er en driftsikker og dygtig administrerende direktør, der til fulde evner at styre det store selskab.
Men de unikke visionære evner, den store samlende karisma og blikket for de ekstraordinære og nyskabende produkter - som Steve Jobs, Walt Disney, Akio Morita og de andre havde - har han ikke.
Derfor er der meget, der tyder på, at Apple med Tim Cook ved roret inden for nogle år vil tabe sit i dag tonstunge momentum, som er blevet oparbejdet på grundlag af Steve Jobs visioner og lederskab.
Hvad nu?
Det store spørgsmål for Apple og Apples kunder er: Hvad skal vi nu?
Lige nu bygger Apples enorme succes stort set på iPhone- og iPad-produktlinierne, der gør, at selskabet intet motiv har til at udvikle nye visionære produkter, hvilket du kan læse mere om her.
Når salget af de to produktlinier når en afmatning, og behovet for nye produkter opstår, er det sandsynligt, at Apple vil lancere Apple-fjernsynet, der af flere vurderes at være et af de sidste produkter, som Steve Jobs havde indflydelse på.
Men hvad så bagefter? Hvad kan Apple så finde på som sin "Next Great Thing?" Hvis noget overhovedet?
Læs også: