Artikel top billede

Danske webshops laver nytteløse juridiske krumspring for at undgå chokpriser

Så snart en kunde lægger en vare i indkøbskurven og trykker "køb", fanger bordet. Butikkerne skal være grundige, hvis de vil undgå at blive tvunget til at sælge varer til forkerte priser.

Forkerte priser i webshops er en tilbagevendende fejl på grund af tastefejl og automatiske opdateringer.

Mange butikker forsøger at beskytte sig ved at hævde, at kundens bestilling ikke er bindende, før en medarbejder har gennemset ordren - men det kan de ikke.

"Der er nogle butikker, der forbeholder sig retten til at ændre aftalen, hvis der er prisfejl. Men det er efter vores opfattelse et urimeligt aftalevilkår. Man kan ikke sige, at den ene part, kunden, er bundet af aftalen, men at man samtidig forbeholder sig retten til at annullere eller afbryde den," siger Tina Morell Nielsen, chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden.

For at undgå at sende store portioner af omsætningen overstyr på prisfejl er flere webbutikker begyndt at sende "bestillingsbekræftelser" eller bestillings-notifikationer til kunderne - i stedet for regulær ordrebekræftelse - i håbet om, at butikken så ikke er forpligtet til at gennemføre handlen, hvis der er prisfejl på hjemmesiden. Men det holder ikke.

En bindende aftale er som hovedregel indgået, allerede når kunden lægger en vare i en virtuel indkøbskurv og trykker køb.
Skrækeksemplet i branchen er en webbutik, der i 2009 blev tvunget til at sælge en havetraktor for 900 kroner. Den skulle have kostet 9.000 kroner.

Gem ikke forbehold i "det med småt"

Men det er faktisk muligt som webshop-ejer at beskytte sig mod forkerte priser.

Teleselskabet 3 kom i sidste uge til at prissætte telefoner op til 5.000 kroner forkert. Hvis svipseren udvikler sig til en forbrugerklagesag, har 3 muligheden for at argumentere for, at kunder, der har købt telefonerne, var i ond tro og altså burde have gennemskuet, at prisen var en fejl.

Men en butiksejer kan også forebygge, at pris-kiks aldrig udvikler sig til klagesager - og diskussionen kommer til at handle om ond eller god tro. Men det kræver meget tydelig information.

"I mange webbutikker sidder man jo med den fornemmelse som forbruger, at købet er gennemført, når man har bestilt og betalt for varen. I de situationer, vil jeg også mene, at man har købt endeligt og i princippet har krav på sin vare," siger Kristian Holte fra klaradvokater.dk

Så hvis en forhandler vil forbeholde sig retten til at ændre eller annullere ordren, efter en kunde har klikket "køb", handler det om at skrue op for informationen, mens kunden er på hjemmesiden. Webbutikken skal meget tydeligt at angive, at tilbud på hjemmesiden ikke er bindende.

"Det handler meget om, hvad køberen får indtryk i starten af købsflowet. Hvis det er fuldstændigt klart, at ordren ikke er bindende, før man får en endelig bekræftelse, så er aftalen ikke bekræftet," uddyber advokat Kristian Holte, der for nylig har udgivet bogen "Praktisk internetjura for virksomheder"

"Men det er formentlig ikke nok at gemme det væk nede i nogle betingelser. Hvis man vil gøre det den vej rundt og forbeholde sig retten til at ændre en ordre, så skal oplysningerne helt up front. Men det er der jo også rig mulighed for," mener Kristian Holte.

Han henviser til, at butikkene kan lave popup-menuer med informationen eller skrive det flere steder gennem købsflowet på hjemmesiden.

"Dybest set er en handel en aftale mellem to mennesker, og så kommer det an på, hvor klart den aftale er formuleret."

LÆS OGSÅ: Havetraktor til chokpris hjemsøger de danske webbutikker




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.