Artikel top billede

Polsag-papirer holdes hemmelige af politiet

Politiet holder vigtige Polsag-oplysninger i skjul for offentligheden. Også oplysninger om datalæk er syltet i foreløbig halvandet år.

1. september 2011 afsendte Computerworld en anmodning om aktindsigt i en stribe vigtige Polsag-dokumenter, men sagsbehandlingstiden har nu rundet et halvt år.

"For så vidt angår Deres begæring af 1. september og 8. november 2011 om aktindsigt i visse dokumenter vedrørende "Polsag" kan Rigspolitiet oplyse, at Deres begæring fortsat er under behandling," skriver politifuldmægtig Laila Lindemark fra Rigspolitiets Koncern HR i en mail til Computerworld den 30. marts 2012.

Begrundelsen er, at "Rigspolitiet for tiden har en betydelig mængde sager til behandling."

"Deres begæring vil blive behandlet færdig, så snart det er muligt af hensyn til de øvrige sager."

Såfremt Rigspolitiet ikke har færdigbehandlet begæringen inden fire uger, vil Rigspolitiet vende tilbage med status på sagen, forklarer myndigheden videre.

Det er i øvrigt sket med cirka fire ugers mellemrum det sidste halve års tid.

Undervejs har begrundelsen for at udskyde behandlingen dog ændret sig en anelse.

I begyndelsen lød begrundelsen, at Computerworld "som følge af anmodningens omfang må påregne en længere sagsbehandlingstid".

Nu skyldes det altså mange sager hos ministeriet.

Tid til at afvise indsigt i intern sagsbehandling

Computerworld har sågar forsøgt at søge aktindsigt i den interne sagsbehandling af selve sagsbehandlingen af aktindsigten, for at få indblik i hvilke personer hos politiet, der måtte være orienteret om de mange afgørelserne om forsinkelserne.

OG om der ligefrem er tale om bevidst forhaling.

Af flere af de mange udskydelser undervejs fremgår det, at afdelingschef for Almen Jura hos Rigspolitiet, Birgit Kleis, har truffet flere afgørelser.

Hun traf ligeledes afgørelsen omkring aktindsigten i Rigspolitiets interne kommunikation i forbindelse med sagsbehandlingen af de mange udskudte afgørelser.

Kendelsen på anmodningen om indsigt i Rigspolitiets interne kommunikation i forbindelse med behandlingen af den første aktindsigt lyder:

"Samlet meddeler Rigspolitiet Dem således afslag på den anmodning om aktindsigt, som De har fremsat ved e-mail af 2. november 2011," skriver afdelingsleder Birgit Kleis til Computerworld.

Datalæk syltet i halvandet år

Hos Rigspolitiets overordnede myndighed, Justitsministeriet, må offentligheden også væbne sig med tålmodighed.

Den 22. december 2010 søgte Computerworld således aktindsigt i oplysninger om "hændelser, episoder eller begivenheder, der har ført til læk af data" hos ministeriet og underliggende myndigheder.

Desuden blev Justitsministeriet bedt om at oplyse antallet af mistede bærbare computere.

Men i en mail den 2. april 2012 - næsten halvandet år efter - lyder det:

"Justitsministeriet skal hermed meddele dem, at ministeriet endnu ikke har færdigbehandlet Deres anmodning."

Også i Justitsministeriet bruges intervaller af 4 uger til at fortælle, at man ikke når at behandle sagen inden for det tiden. Sådan har det nemlig lydt i flere mail fra ministeriet tidligere i denne sag også.

Og i mailen af 2. april 2012 står, inden beskeden om at man ikke har nået at sagsbehandle:

"Justitsministeriet meddelte Dem senest ved brev af 8. marts 2012, at ministeriet forventede at kunne træffe afgørelse inden 4 uger".

Det lykkes som beskrevet heller ikke denne gang, hvorfor brevet fra 2. april 2012 slutter:

"Hvis der ikke er truffet afgørelse i sagen inden 4 uger, vil De blive orienteret herom og om, hvornår en afgørelse herefter kan forventes."

Computerworld har nu klaget over sagen til Folketingets Ombudsmand.

Vedlagt klagen er 17 bilag, der blandt andet udgør en del af de 4 ugers-interval skrivelser fra Rigspolitiet og Justitsministeriet, i de to sager, der tilsammen foreløbig har haft en sagsbehandlingstid på cirka to år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere