Artikel top billede

Mistanke: Derfor er dansk it-direktør blevet anholdt

Anholdt dansk it-salgsdirektør kan være involveret i ulovlig eksport af tungt it-grej til land, som USA er på kant med. Bestyrelsesformand erkender at have undersøgt mistanken.

Læs også: Dansk it-direktør anholdt af amerikansk terror-politi.

De amerikanske myndigheders anklager mod den tidligere salgsdirektør hos brokeren CESS-Danmark, Dennis Nielsen, kan handle om meget mere end overtrædelse af amerikanske toldregler.

En række kilder oplyser til Computerworlds søstermedie CRN, at der bag sigtelserne mod Dennis Nielsen ligger en mistanke om, at han i en stribe tilfælde har medvirket til eksport af højt avancerede servere og andet udstyr fra Sun.

Det skulle være sket i samarbejde med et amerikansk firma i Florida.

Udstyret kan via en mellemstation i Dubai være endt i Iran.

Overtrædelse af embargo

Det vil i givet fald være en overtrædelse af den amerikanske handelsembargo mod forskellige lande.

CRN er i besiddelse af det retsdokument, som beskriver sigtelserne mod danskeren.

Udover en detaljeret beskrivelse af sagsforløbet fremgår det også, at den amerikanske agent fra Homeland Security, som har stået for efterforskningen af sagen, også er specialist i netop sager om ulovlig eksport af varer, som er belagt med embargo.

Mistanken om, at varer, som er gået gennem CESS, kan være endt i eksempelvis Iran, er ikke ukendte for CESS Danmarks bestyrelseformand, Lars Siggaard Andersen.

Han fortæller til CRN, at CESS Danmark selv har henvendt sig til Politiets Efterretningstjeneste (PET) for at få be- eller afkræftet rygterne om en iransk forbindelse.

Meldingen fra PET er ifølge Lars Siggaard Andersen, at man ikke kender til sagen.

Læs også: Dansk it-direktør anholdt af amerikansk terror-politi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere