Artikel top billede

(Foto: Apple)

Apple klar med ny iPad - se den her

Apple har præsenteret sin nye iPad med HD-skærm og 4G.

Fredag 23. marts er dagen, hvor den nye iPad kan købes i Danmark. Apple har som ventet præsenteret den tredje generation af sin tabletcomputer under et arrangement i Yerba Buena Center i San Francisco onsdag aften dansk tid.

Apple-chef Tim Cook gik på scenen, og efter en kort præsentation af den nye Apple TV-boks - der også kommer den 23. marts - kunne han løfte sløret for den nye iPad.

Der var ikke de store overraskelser i onsdagens præsentation - den første store produktlancering fra Apple efter Steve Jobs' død. De fleste detaljer var allerede sluppet ud på forhånd.

Den vigtigste nyhed er skærmen. Det nye 9,7 tommers panel har en opløsning på 2.048 x 1.536 billedpunkter. Det er tre millioner pixels på den lille tabletcomputer.

Det svarer til en pixel-tæthed på 264 punkter per tomme (ppi). Til sammenligning har den nuværende iPad en opløsning på 1.024 x 768 pixel og en ppi-værdi på 132. Så ppi'en er altså fordoblet - men det er ikke helt Retina-kvalitet, som starter ved 300 ppi.

Apple kalder dog alligevel det nye display for et Retina-panel og begrunder det med, at tabletcomputeren typisk holdes lidt længere væk end en telefon. Derfor lægger man altså ikke mærke til, at de enkelte pixels er lidt større.

Det er ikke kun billedopløsningen, der er forbedret i panelet. Apple fortæller, at farvegengivelsen også er blevet bedre.

Nu med 4G

Den nye model har fået en A5X-processor med to kerner og har således ikke - som mange ellers havde ventet - en quad-core-processor. Men den nye iPad har en quad-core grafikchip, som ifølge Apple skulle være fire gange hurtigere end Tegra 3.

Den anden store nyhed er LTE (4G). Den nye tablet skulle være i stand til at overføre op til 73 Mbps på de amerikanske LTE-net hos Verizon og AT&T.

Men selv om Apple har indbygget en 4G-antenne, ligger batteritiden stadig uforandret på 10 timer. Til gengæld er den nye iPad blevet en smule tykkere og tungere - den er 9,4 mm tyk (iPad 2 er 8,8 mm) og vejer 630 gram (601 gram i forgængeren).

Kameraet er også forbedret og er nu i stand til at tage billeder med fem megapixel og optage video med 1080p. Apple har indbygget en Image Signal Processor direkte i A5X-processoren, og det betyder også, at der er indbygget softwarebaseret billedstabilisering.

Apple brugte også præsentationen til at fremvise flere nye apps til iPad, herunder en ny version af Garageband der understøtter jam-sessions med op til fire iOS-enheder, et nyt kapitel i Infinity Blade serien kaldet Dungeons, flyspillet SkyGamblers og en ny udgave af iPhoto med mange nye funktioner til fotodeling.

Priser og lanceringsdato

Den nye iPad kommer på markedet i USA den 16. marts, og i mange andre lande - herunder Danmark - kan den så købes fra den 23. marts. Prisen i USA ligger på 499 dollar for en 16 GB Wi-Fi model og går op til 829 dollar for en 64 GB version med 4G.

Den gamle iPad 2 er nu faldet til 399 dollar for en model med 16 GB uden 3G.

Det var ventet, at den nye tabletcomputer skulle hedde iPad 3 eller iPad HD, men Apple omtaler selv kun produktet som "den nye iPad".

Se også:

Galleri: Se den nye iPad med retina-skærm




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere