Artikel top billede

Hård kritik: Skype-gebyr kan kvæle internettet

Det er bestemt ikke i orden at kræve ekstra penge for IP-telefoni på det mobile bredbånd. Som at kræve told på internettet, siger råd.

Læs også:

TeliaSonera vil kræve penge for Skype-samtaler

Her er danske teleselskabers planer for Skype-gebyr

Det kan godt, at TeliaSonera finder det nødvendigt at kræve penge for VOIP-samtaler på det mobile bredbånd, men står det til Forbrugerrådet, skal teleselskabet droppe de planer med det samme.

"Det, de har gang i her, er et eklatant brud på netneutraliteten," siger Martin Salamon, chefkonsulent i Forbrugerrådet.

På sidste uges Mobile World Congress bebudede TeliaSonera, at kunderne på det mobile bredbånd skal betale ekstra, hvis de ønsker en pakke, hvor der er åbnet for VOIP.

"Selvfølgelig skal vi tage penge for VOIP. Det vil selv Danmark finde ud af," lød det fra administrerende direktør Lars Nyberg.

TDC, Telenor og 3, der også udbyder mobile bredbåndsløsninger i Danmark, siger til Computerworld, at de ikke vil afvise idéen, men omvendt heller ikke er på vej med tiltag.

Brud med netneutralitet

Og det bør de også helt holde sig fra, mener Forbrugerrådet.

"Hvis man siger, at man skal betale ekstra for adgang til det åbne internet, er det simpelthen en overskridelse af de spilleregler, som findes på området," siger Martin Salamon og peger på, at de danske selskaber har skrevet under på en aftale om netneutralitet.

"Der fraskriver de sig mulighede for at blokere for tjenester."

Telia vil jo ikke hindre dig i at få adgang til eksempelvis Skype, de vil bare lave forskellige pakker. Er det ikke i orden?

"De står som en lille tolder ved adgangen til internettet og vil tage penge på et produkt som Skype, som forbrugerne er glade for. Det betyder, at næste gang, nogen kommer op med en eller anden spændende tjeneste, så står teleselskaberne klar til at tage told for det."

Derfor er Skype ikke gratis

På TeliaSoneras pressemøde i Barcelona forklarede Håkan Dahlström, chef for Mobility Services, at det er hensigt at lave services til forskellige kommunikations- og dit underholdnings-behov.

"I dag er er en holdning om, at alt, der er IP-baseret, er gratis. Men fundamentalt skal vi tage penge for den service, vi tilbyder," forklarerede han.

Den tankegang forstår Martin Salamon fra Forbrugerrådet dog ikke.

"Sagen er jo, at vi betaler for vores bredbånd, om det så er mobilt eller fast. Det er ikke gratis for os at tale Skype."

Men hvad hvis alternativet er, at de bliver nødt til at hæve priserne generelt på mobilt bredbånd?

"Det må de så gøre. De må drive deres forretning, sådan at de kan investere og udbygge, men det skal ikke ske ved, at man lukker ned for det åbne internet."

"Vi har selvfølge forståelse for, at de skal finde nogle måder at tjene penge på, men at kvæle det åbne internet har vi ikke forståelse for."

"De må finde måder at udnytte højhastighedsinternettet på - hvor er teleselskaberne eksempelvis henne med videosamtaler. Det er Skype, der leverer det," lyder det fra Martin Salamon.

Det mener EU om VOIP-spærring

Også EU har tidligere været ude med relativt skarpe meldinger på denne front.

For et par år siden udtalte daværende telekommissær Viviane Reding, at hun ville holde ekstra godt øje med problemstillingen.

"...mange grunde til at være på vagt over for nye trusler mod netneutraliteten, da de kan opstå i forbindelse med teknologi- og markeds-udviklingen. Blokeringen eller diskrimineringen af Voice over IP services af mobil-operatører i adskillige EU-lande er blot et eksempel på dette."

Punkt tre i den store reform af EU's telelovgivning, der blev vedtaget i november 2009, lyder desuden:

"Fri adgang til internet-tjenester. En beskyttelse af forbrugernes ret til at kunne få adgang til applikationer og tjenester på nettet med udgangspunkt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention."

Læs også:

TeliaSonera vil kræve penge for Skype-samtaler

Her er danske teleselskabers planer for Skype-gebyr




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere