Artikel top billede

Her er danske teleselskabers planer for Skype-gebyr

Telia har bebudet, at det skal koste ekstra penge at ringe over eksempelvis Skype på mobilnetværket. Her kan du se, hvad TDC, Telenor og 3 mener om at ekstra tage penge for VOIP.

Læs også:

TeliaSonera vil kræve penge for Skype-samtaler

Verdens telebosser: Her er vores vilde vækst-planer

IP-telefoni på mobilnetværket skal koste ekstra penge.

Det var budskabet fra TeliaSonera på sidste uges Mobile World Congress.

"Selvfølgelig skal vi tage penge for VOIP. Det vil selv Danmark finde ud af," lød det fra administrerende direktør Lars Nyberg.

Han forklarede, at selskabet er nødt til at gøre noget, når omsætningen på tale forsvinder, fordi data fylder mere og mere - det sidste opvejer nemlig langt fra det første.

Telia, som teleselskabets danske afdeling hedder, mener dog ikke at have en position i Danmark, hvor selskabet kan gå forrest.

I stedet opfordres andre teleudbydere til at indlede et opgør med "en holdning om, at alt, der er IP-baseret, er gratis."

Det mener TDC og Telenor

Computerworld har kontaktet de andre store danske teleoperatører for at høre, om de har tænkt sig at gå Telia-vejen.

"Vi er naturligvis opmærksomme på problemstillingen, men ser det ikke som en væsentlig udfordring inden for de næste par år," skriver mobildirektør Johan Brammer til Computerworld.

"Det høje konkurrenceniveau, forbrugervenlige priser, samt fokus på mobilpakker med alt inklusive gør næppe Danmark til et first-mover land," fortsætter han.

TDC afviser dermed ikke idéen, men har omvendt heller ikke noget på vej i den nærmeste fremtid.

Hos Telenor er svaret heller ikke et enten eller.

"Vi skal afklare det med vores moderselskab, inden vi melder noget ud omkring det her. Vi er i en samtale med vores moderselskab omkring det," udtaler pressechef Peter Glüsing fra Telenor.

Det mener 3

Teleselskabet 3, der i modsætning til de andre tre virksomheder, ikke har en historie som en traditionel taleforretning, er ikke overraskende mest afvisende over for et VOIP-gebyr.

"Vores holdning er, at vi ikke har planer har planer om at tage penge for det. Det handler meget om, at det ikke er et stort issue lige nu," forklarer kommunikationschef Stine Green Paulsen.

Samtidig vil hun dog ikke afvise, at det kan komme på tale at se på det på sigt.

"Vi kan selvfølgelig ikke afvise, at det ikke kommer til at ændre sig i fremtiden, hvis omfanget bliver meget større. Men hvis det bliver aktuelt, bør det være en af de helt store, der tager initiativ til det," siger hun til Computerworld.

Læs også:

TeliaSonera vil kræve penge for Skype-samtaler

Verdens telebosser: Her er vores vilde vækst-planer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere