Artikel top billede

Derfor er det gået helt galt med studerendes it

Se hvorfor de studerende på Professionshøjskolen Metropol ikke kan få leveret ordentligt internet.

Læs også: Studerende på barrikaderne over netværks-nedbrud.

Professionshøjskolen Metropols problemer med netværks-nedbrud er "utilfredsstillende."

Sådan lyder det fra direktør Nicolai Kragh Petersen, i et svar til formand for De Studerendes Råd på læreruddannelsen, Sarah Haug Rasch, der langer voldsomt ud efter skolen. Det kan du læse mere om her.

Nicolai Kragh Petersen erkender, at skolen har været ramt af it-problemer "på det seneste".

Nicolai Kragh Petersen forklarer, at det trådløse netværk har været ramt af problemer som følge af det stigende antal computere og smartphones, som studerende og ansatte hiver med i skolen, hvilket tærer på kapaciteten.

"Antallet af enheder som 'kobles på' netværket er således kraftigt forøget. Dette udfordrer kapaciteten på det eksisterende netværk og konsekvensen er derfor, at I af og til opleve, at man ikke kan komme på," skriver han i sin mail til Sarah Haug Rasch.

Samtidig kalder han printerproblemerne på læreruddannelsen for et "smertensbarn", der vil blive udskiftet til at kunne dække hele Metropolskolen.

Haster efter udviklingen

Til Computerworld siger Nicolai Kragh Petersen, at netværksproblemerne har rod i to ting.

Dels en opgradering af en firewall-løsning, som har afstedkommet tre planlagte nedlukninger og udfald i januar og februar, dels en sand eksplosion af mobile enheder, der presser netværkskapaciteten på Institut for Skole og Læring til det yderste.

Han tilføjer samtidigt, at skolens over 10.000 studerende skal kunne gå problemfrit på trådløst internet, men fordi de studerende på Skole og Læring bruger it-værktøjer meget heftigt, er det dem, der er stødt på netværks-problemerne først.

Disse løsninger er på vej

Løsninger på vej

Med hensyn til firewall-opgraderingen skulle der ikke være flere problemer ifølge Nicolai Kragh Petersen.

Med hensyn til netværkskapaciteten forsøges den løbende forøget. Eksempelvis har skolen opgraderet fra 11 trådløse access points i 2009 til 34 access points i dag.

"Du kan godt gå på nettet i dag og i morgen, men problemet er opstået, fordi mange studerende er gået på det trådløse internet på samme tid," lyder det fra Nicolai Kragh Petersen.

Han oplyser, at i dag kan netværket håndtere mindst 500 samtidige bruger, men dette ikke altid er nok. Derfor er professionshøjskolen i gang med at etablere en løsning som kan håndtere, at langt flere studerende samtidigt kan gå på det trådløse internet.

Hverken Nicolai Kragh Petersen eller it-afdelingen kan dog sige, hvor mange samtidige brugere det næste netværk kan håndtere.

"Men det skulle give en betydelig forbedring," lyder det fra direktøren for Professionshøjskolen Metropol.

Skrotter dyrt printer-udstyr

For at få løst printer-problemerne med udskrifter fra de studerendes egne computer, har skolen længe kæmpet for at få løsningen på plads med dens eksisterende printere, der er blevet indkøbt decentralt, før Professionshøjskolen Metropol sammenlagde sin it-afdeling i 2009.

"Vores eksisterende og dyrt indkøbte printer-løsning har vist sig at være dysfunktionel, selv om vi har prøvet at få mest ud af den. Nu prøver vi så at lave vores egne løsninger," siger Nicolai Kragh Petersen.

Han peger på, at den fremtidige printer-løsning vil bevirke, at eksempelvis en studerende fra Institut for Skole og Læring kan printe sine papirer ud på printere på hele Professionshøjskolen Metropol.

Både problemerne med print og med de trådløse netværk loves endeligt løst efter sommerferien - altså om et halvt års tid.

Her og nu er Nicolai Kragh Petersen dog mere end villig til at tage en dialog med studerende omkring, hvordan it-infrastrukturen kan udbedres på Professionshøjskolen Metropol.

Læs også: Studerende på barrikaderne over netværks-nedbrud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.