Artikel top billede

Tele-rådgiver om mobil-brok: Hvad har TDC gang i?

Telerådgivningsfirma undrer sig over TDC's nedsættelse af hastighed i forbindelse med ny SKI-aftale.

DTU er ikke den eneste kunde, der er utilfreds efter at have valgt TDC på SKI´s rammeaftale for mobiltelefoni, fordi teleselskabet har sat hastigheden ned.

Netplan er rådgiver for en stribe kunder, der har købt ind via den store aftale 02.08, der forventes at blive omsat for omkring 2,4 milliarder kroner på i alt.

"I samtlige af de opgaver, hvor Netplan har assisteret kunder i forbindelse med tildeling under SKI rammeaftale 02.08, er det sket i tæt dialog med TDC og den enkelte kundes account manager - i ingen af disse opgaver har den lave hastighed og tillæg for øget hastighed været nævnt," fortæller seniorkonsulent Jesper Haumann fra Netplan til Computerworld.

Uenigheden går således på, om kunderne fik oplyst hastighedsnedsættelsen, inden de sprang på den nye aftale. I hvert fald er telefonichefen hos DTU stærkt utilfreds, fordi han nu skal betale for tillægsydelser for at komme op på den tidligere hastighed.

Det kan du læse mere om her.

Fremgangsmåden hos TDC vækker da også undren hos Netplan.
 
"Anvendt praksis hidtil for erhvervskunder har været 'Best effort', hvilket vil sige at det enkelte mobilabonnement får adgang til den bedst mulige kapacitet, som forholdene tillader" forklarer Jesper Haumann.

Telenor gør det ikke

Faktisk peger han på, at en TDC-konkurrent ikke har gjort det samme.

"Jeg ved positivt, at Telenor ikke afviger dette princip i forbindelse med SKI-rammeaftalen og det vil overraske mig meget, hvis Telia gør det," udtaler Netplan-konsulenten.

Tilbage står imidlertid, at også Jesper Haumann som rådgiver for mange af de offentlige kunder, der har valgt TDC under det pågældende SKI-udbud, undrer sig.

"Jeg synes, at det er påfaldende, at den lave hastighed og ekstra betaling først kommer frem efter at stort set samtlige kunder har foretaget en tildeling," fortæller Jesper Haumann.

Læs reaktion fra TDC og SKI senere på Computerworld.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren