Artikel top billede

HP-topchef: Derfor falder vores omsætning og profit

Hewlett-Packards Meg Whitman er ikke glad for det seneste regnskab. Hun har dog en plan for at vende udviklingen.

Læs også:

HP slået af tronen: Her er Danmarks største pc-mærke

Computerworld News Service: Hewlett-Packard har underinvesteret i forretningen og er blevet "for kompleks og for langsom," udtaler topchef Meg Whitman.

Samtidig fremlægger hun en plan, der skal få det trængte selskab tilbage på sporet.

Under et telefonmøde med analytikere og investorer efter offentliggørelsen af HP's seneste kvartalsregnskab gav Whitman en ærlig evaluering af HP's udfordringer efter hendes første fulde kvartal ved roret.

Det har været tre svære måneder for HP, hvis profit er faldet med 44 procent, mens omsætningen er faldet med syv procent. Selskabets gigantiske Personal Systems Group, hvor omsætningen skred med hele 15 procent, er ifølge Whitman nødt til at bygge flere innovative pc'er.

"På trods af alt det, som PSG gør rigtigt, så har vi underinvesteret i innovation i de sidste adskillige år, og vi har for ofte været for langsomme til at komme på markedet," bedømmer Whitman.

Hun forklarer det sidste kvartals dårlige resultater med den svage verdensøkonomi og den globale mangel på harddiske. Men hun vedkender også, at HP har sine egne problemer, der skal løses.

"I årevis har vi grundlæggende drevet vores forretning i siloer. Under den model har vi opbygget nogle af de største franchises i teknologibranchen, men den har også gjort os for komplekse og for langsomme," lyder dommen fra Whitman.

HP har mistet andele i nogle af sine vigtigste markeder heriblandt pc-markedet og endda i det værdifulde printmarked, indrømmer hun.

Kritik af Mark Hurd

Whitmans kommentarer kan ses som en indirekte kritik af tidligere topchef for HP Mark Hurd, som nu er direktør hos Oracle, selvom Whitman ikke nævner ham ved navn.

Hurd er blevet rost fra visse kanter for at øge HP's omsætning og mere end fordoble værdien af selskabets aktier, mens andre vurderer, at han opnåede disse ting ved at skære for dybt i omkostningerne og investere for lidt.

Whitman antyder, at hun tilhører den sidste gruppe. "Vi foretog ikke de investeringer, vi burde have foretaget i løbet af de seneste år for at holde os på forkant med kundeforventningerne og markedstendenserne," fremhæver hun under telefonmødet.

"Det er derfor, vi i dag ser en faldende omsætning og profit."

Her er HP's redningsplan


HP's plan for at vende udviklingen kan beskrives i tre kategorier.

For det første skal der løses nogle problemer i udførelsen, påpeger Meg Whitman.

Det inkluderer at gøre selskabets forsyningskæde mere effektiv og skære unødvendige modeller fra, som gør det unødigt komplekst at udvikle, sælge og understøtte produkterne.

For det andet er HP nødt til at imødegå de "løbende problemer" i hver forretningsenhed, forklarer hun. Det inkluderer at investere i teknologi til fremtiden og at strømline processer og supportservices.

For det tredje skal HP kapitalisere på det, som Whitman ser som dramatiske forandringer i it-branchen, særligt med hensyn til cloud computing, informationshåndtering og sikkerhed, påpeger hun.

Det er noget af en udfordring, ikke mindst fordi HP skal finde pengene til på ny at investere i disse områder samtidig med fortsat at levere et overskud til aktionærerne.

"Vi er nødt til at spare op for at kunne investere," forklarer Whitman. Med det mener hun, at HP er nødt til at gennemføre omkostningsbesparelser og blive mere økonomisk effektiv for at få penge til de kommende investeringer.

"Vi er klar over, hvad vi er nødt til at gøre, og vi har en plan til at løse problemerne, men det vil tage tid," siger Whitman. "Dette er en indsats, der vil tage flere år."

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

HP slået af tronen: Her er Danmarks største pc-mærke




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren