Artikel top billede

Rygte: Nu kommer Microsoft med Office til iPad

Microsoft kan være lige på trapperne med en særlig iPad-version af Office.

Computerworld News Service: Microsoft er muligvis kun få uger fra udsendelsen af en version af Office til iPad, blandt andet med applikationer til Word, Excel og PowerPoint.

iOS-applikationen skulle efter sigende give mulighed for at redigere en fil lokalt på ens tablet eller et online-dokument fra, må man formode, SkyDrive, der er Microsofts online fil-storage-tjeneste.

Rygterne om en iPad-version af Microsofts berømte kontorpakke har cirkuleret i månedsvis.

Men nu fortæller The Daily, at avisen har haft fingrene i en prototype, der rent faktisk virker.

Det lykkedes endda online-avisen at tage et billede af startskærmen, hvorfra man kan oprette nye dokumenter i Excel, Word og Powerpoint.

Andre populære Office-programmer som Outlook indgår tilsyneladende ikke i Microsofts planer for iPad.

Artiklen nævner ingen detaljer om pris eller udgivelsesdato, men skribenten gætter på, at applikationen kommer inden for de næste få uger.

Lang tid på vej

Brugerne har udtrykt ønske om Office til Apples iPad, siden kort efter iPads debut i 2010.

Trods det at iPad oprindeligt blev anset for først og fremmest at være designet til video, spil, e-bøger og andet indhold, så begyndte medarbejderne hurtigt at tage den til sig i arbejdssammenhæng.

Apple har hele tiden forsøgt at sælge iPad som et ideelt værktøj til hospitaler og undervisere, men tablet-pc'en har også opnået popularitet blandt journalister, softwareudviklere og små virksomhedsejere, hvoraf en del faktisk har opgivet deres bærbare computer til fordel for en iPad.

Microsoft har dog været langsomme til at udsende Office til andre platforme end Windows og Mac.

I 2010 udsendte virksomheden en webbaseret version af Office, der skulle konkurrere med Google Docs, men iPad-brugerne er begrænset til enten at læse dokumentet online eller downloade en kopi til enheden.

I stedet for at bruge software fra Microsoft til at åbne filer, der er formateret til Excel, Powerpoint og Word, er brugerne af iPad tvunget til at finde alternativer til Office som for eksempel Documents To Go, Office² HD, Quickoffice Pro HD og Apples iWork Suite.

Virksomheder som Citrix og OnLive har bragt Office til iPad, men kun via virtualiserede remote Windows 7 desktops.

Men Microsoft tager sig tilsyneladende god tid om at bringe virksomhedens tjenester til Apples platform.

OneNote

Den første Office-app til iOS var notesprogrammet OneNote, som udkom i december sammen med andre iOS-applikationer til SkyDrive-adgang.

Microsoft forventes desuden at inkludere indbyggede Office 15-applikationer i de touch-følsomme Windows ARM-tablets, der kommer i slutningen af 2012 eller i begyndelsen af 2013.

Så der er ikke lang vej fra det og til at portere touch-baserede versioner af Office til iPad.

Selv om der ikke er nogen officiel udgivelsesdato endnu, så mener The Daily, at Microsoft er meget tæt på at indlevere Office til iPad til godkendelse hos Apples App Store.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere