Artikel top billede

Sådan tjener Rockwool kassen på iPad-køb

Rockwool ser et økonomisk potentiale i at forære medarbejdere en iPad.

Læs også: Derfor er din tablet-pc en ergonomisk katastrofe

Computerworld har tidligere skrevet, at tablets kun i begrænset udstrækning er velegnede som arbejdsredskaber.

Alligevel har den verdensomspændende isoleringsproducent Rockwool investeret stort i iPads til medarbejderne.

Rockwools it-direktør fortæller, at der er mange gevinster ved denne investering, men at det dog ikke er alle medarbejdere, der vil blive udstyret med iPads.

"Vi følger hele tiden udviklingen og ser på, om ny teknologi kan tilføje værdi ikke kun for forretningen men også medarbejderne. Hvad angår iPads, mener vi dog ikke, at en bruger kan klare sig kun med en iPad, så iPad-investeringen er en øget omkostning, og derfor får ikke alle medarbejdere tilbudt," fortæller Rockwools it-direktør, Thomas Juul Jensen.

Derfor er det i første omgang kun en bestemt gruppe medarbejdere, der får lov til at stoppe en iPad i tasken.

"I forbindelse med udrulningen af vores nye CRM-løsning får vores sælgere tilbudt en iPad," siger Thomas Juul Jensen og forklarer videre om begrundelsen for, at netop sælgerne skal have tablets med på farten.

"Vi forventer, at det kan bidrage til, at vores kommunikation med kunderne bliver bedre, så vi kan øge salget af Rockwool-produkter." 

Hvorfor iPads?

Der gået en hel del arbejde forud, før Rockwool begyndte at uddele iPads til sælgerne.

"Vi så på, hvordan vi og vores sælgere kunne kommunikere bedre med vores kunder. Vi kom meget hurtigt frem til, at et it-tool, der er hurtigt og inviterer til åben dialog, ville være noget, der virkelig kunne hjælpe," forklarer it-direktøren fra Rockwool.

Her har tabletten en række klare fordele i forhold til en traditionel bærbar pc, fortæller Thomas Juul Jensen.

Det næste spørgsmål var så, hvilken tablet der klarer opgaven bedst.

"Det vi vægtede tungest var speed, performance og brugervenlighed. Vi blev hurtigt klar over, at det var iPad'en, der var overlegen på det tidspunkt," siger Thomas Juul Jensen til Computerworld.

Apples tablet er altså valgt ud fra dens egenskaber, understreger Thomas Juul Jensen. Han forklarer, at virksomheden har været helt bevidst om hypet omkring Apples produkter.

"Det er meget en Apple-verden, vi agerer i for tiden. Men vi har fokuseret på at holde hovedet koldt og se på business casen og funktionaliteten. Om det alligevelt har spillet ind, skal jeg ikke kunne udelukke. Men jeg synes, at det objektive benchmark vi lavede, viste, at Apple altså er et skridt foran," siger it-direktøren.

Udgifter og gevinster

Selvom Rockwool ikke var længe om at vælge tabletten til opgaven, har det ikke været helt uden udfordringer at udstyre sælgerne med iPads.

Det er nemlig ikke kun udgifterne til indkøbet af de mange Apple tablets, der har skullet findes penge til i budgettet. Implementeringen af nye teknologiske arbejdsredskaber kræver et stort forberedende arbejde og koster derfor også på budgettet.

"Vi har ikke tidligere kørt på en Apple-platform, så vi skulle forberede vores infrastruktur og vores supportprocesser grundigt for at sikre alle en god og professionel oplevelse, når det nye device introduceres," fortæller Juul Jensen.

Til gengæld er tabletterne blevet positivt modtaget, og Rockwool forventer et salgsboost og på sigt en effekt, der kan aflæses på bundlinjen.

"Målet er, at den enkelte sælger har lettere ved at komme ind og opdatere sine CRM-data og præsentere kunden for relevante udregninger og informationer. Hele løsningen her går ud på, at vi gerne vil sælge nogle flere løsninger," lyder det fra Rockwools it-direktør, der desuden forklarer, at det i sådanne projekter er vigtigt, at it og forretning har et godt samarbejde.

Læs også: 
Derfor er din tablet-pc en ergonomisk katastrofe

Ny sygdom blandt os: iPad-hænder og tablet-skuldre




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere