Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fejl på fejl: Derfor ramte YouSee-nedbrud hele landet

1,2 millioner YouSee-kunder blev berørt af stort nedbrud. Menneskelige fejl fik problemerne til at gribe om sig.

Læs også:

400.000 YouSee-kunder ramt: Glem alt om erstatning

Kæmpe YouSee-nedbrud rammer titusindvis af seere

Det var ikke kun YouSee-kunderne i hovedstadsområdet, som var hensat til knas på flimmerkassen søndag aften, mens de store tv-kanaler bød på sport og film.

Også kunder i byer som Århus, Aalborg, Herning, Fredericia og Ringsted melder om problemer til Computerworld og på YouSees Facebook-side, hvor vrede indlæg fylder en del ovenpå aftenens uheld.

"Jeg vil lige gøre opmærksom på, at der også var problemer i Aarhus. Og det er ikke første gang. ØV," skriver Elin Jensen til Computerworld.

"Jeg bor i Aalborg, og mit billede forsvandt 22:30 - Det er også et fornuftigt tidspunkt at gå i seng på," skriver en anden YouSee-kunde med et glimt i øjet.

Korrigerer tallene for tredje gang

I første omgang oplyste YouSee-moderselskabet TDC, at det minimum var 10.000 kunder i København og omegn, der var ramt af nedbruddet.

Senere korrigerede YouSees driftsdirektør Mads Arnbjørn Rasmussen udbredelsen af nedbruddet til at være på 400.000 husstande i hovedstadsområdet, som mærkede det tekniske uheld, der skyldtes en spontan IP-fejl med tabte data fra en router på selskabets central på Borups Alle i København.

Men nu melder YouSee-kunder i provinsen også om nedbrud i går aftes, så hvor mange folk har reelt været ramt af nedbruddet?

"I forbindelse med fejlsøgningen har nogen trukket en ledning forkert, og så har alle vores kunder kortvarigt været berørt af nedbruddet," forklarer direktør for operations i YouSee, Mads Arnbjørn Rasmussen til Computerworld.

Han fortæller, at provinsen i første omgang ikke blev regnet med i fejlmeldingerne, fordi de knasende tv-kanaler uden for København "kun drejede sig om fem til 10 minutter lige omkring klokken 23." 

YouSee melder, at da det tekniske uheld ramte oveni i fejlretningen af det oprindelige nedbrud i København, så blev samtlige 1,2 millioner YouSee-kunder berørt.  

Anden gang på en måned

Gårsdagens store YouSee-nedbrud er den anden store sammensmeltning fra landets største tv-udbyder på en måned.
 
I midten af januar blev 1,2 millioner husstande således ramt af et andet nedbrud, som ifølge YouSee ikke har noget med flimmeret på skærmene i går aftes at gøre.

På trods af to store nedbrud lige i rap, skal kunderne ikke regne med nogen økonomisk kompensation fra tv-giganten.

Læs også:

400.000 YouSee-kunder ramt: Glem alt om erstatning

Kæmpe YouSee-nedbrud rammer titusindvis af seere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere