Artikel top billede

CMS-løsninger kæmper mod gratis alternativer

Antallet af store CMS-leverandører forbliver nogenlunde konstant, men standard-CMS'er presses i dag hårdt af
konkurrencen fra gratis open source-alternativer.

I løbet af de seneste fem år er der sket meget på området for CMS-løsninger (Content Management Systems), men i modsætning til hvad mange troede, er antallet af leverandører ikke steget.

"Som udgangspunkt er antallet af leverandører heller ikke blevet mindre. De store har købt op, men de fleste af produkterne lever videre bare med en ny ejer," siger Janus Boye fra virksomheden J.Boye, der skaber netværk og konferencer for online-professionelle samt rådgiver om CMS og webstrategi.

Læs mere om hvad CMS egentlig er for en snegl her.

"Blandt de store ting, der er sket herhjemme på CMS-området, er væksten inden for open source. For eksempel er Drupal kommet ind mange steder eksempelvis hos Københavns Kommune istedet for kommunens Shareproint-løsning. Og Umbraco ser mange efterhånden som et sobert open source-alternativ til Sitecore," siger Janus Boye.

CMS-elefanterne

I 2007 opgjorde Janus Boye hvad han kalder 'CMS-elefanterne' på den her måde: 
* EMC.
* IBM.
* Intervowen.
* Open Text.
* Oracle/Stellent.
* Vignette.

I år altså 2012 opgør han listen således:
* Adobe.
* Autonomy.
* EMC.
* IBM.
* Microsoft.
* Open Text.
* Oracle.

"Konsolideringen i markedet er kun sket ved, at leverandører har opkøbt andre leverandører. Med få undtagelser er der stadig liv i alle cms-produkter, og derfor tilbyder adskillige af leverandørerne på listen sig med mere end et Web CMS," siger Janus Boye.

En væsentlig tilføjelse på 2012-listen er Microsoft (Sharepoint), der ikke figurerede som CMS-leveradør for fem år siden.

Open source sparer penge

Janus Boye tror, at en del kunder i dag vælger alternativer i den åbne verden frem for at bruge adskillige 100.000 kroner på licenser til en løsning fra Sitecore.

De åbne alternativer tæller blandt andet de nævnte open source-løsninger fra Drupal og Umbraco.

Som så mange andre steder i it-branchen forsøger CMS-løsningerne også at få en fod inden for hos de sociale medier.

"CMS vil gerne være både mobilt og socialt, og leverandørerne forsøger at gøre CMS til mere end bare en motor, der skal levere nyheder. Der bliver for eksempel eksperimenteret med Facebook og visual kommunikation på eksempelvis YouTube," siger Janus Boye.

Oppe i tiden er også ikke mindst hos de offentlige myndigheder er selvbetjening.

Hvis kommuner et cetera virkelig skal spare penge, så bliver borgerne nødt til at betjene sig selv i højere grad.

Koster meget meget mere

Ifølge Janus Boye er det ikke ualmindeligt, at virksomheder køber et nyt CMS, selv om de strengt taget ikke med sikkerhed ved, hvad de vil med den nye løsning.

Den slags eksperimenter ser man til gengæld ikke med ERP-løsninger (Enterprise Resource Planning), som koster 10 til 100 gange så meget som en CMS-løsning.

"Så der passes bedre på og laves et betydelig større forarbejde, før kunderne investerer i ERP," siger Janus Boye.

Konsekvenserne for en virksomhed er ifølge Boye også i en anden skala, hvis de to systemer går ned.

"Det er selvfølgelig ikke sjovt, hvis hjemmesiden er nede, men det kan ikke sammenlignes med, hvis for eksempel økonomifunktionen i en virksomhed går ned."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere