Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

KMD arbejder på gigantisk kommunalt it-projekt

"Et af de største enkeltstående it-projekter i KMD siden kommunalreformen". Sådan betegner KMD selv dette it-projekt, som over 100 KMD-folk foreløbig har været inde over.

Udbetaling Danmark.

Det er navnet på de nye fem supercentre rundt om i landet, der i fremtiden skal stå for udbetaling af 180 milliarder kroner.

Opgaven bliver dermed flyttet fra kommunerne. Samtidig skal it-systemerne tilpasses og indrettes efter den nye organisation.

Og det er faktisk et kæmpe it-projekt, oplyser KMD.

"Omlægningen til Udbetaling Danmark er et af de største enkeltstående it-projekter i KMD siden kommunalreformen," udtaler underdirektør Anders Henneberg, der står i spidsen for projektet i KMD.

Projektet startede primo 2011 og er planlagt til at slutte i foråret 2013, oplyser han.

"Der har indtil videre været involveret mere end 100 KMD'ere i projektet," fortæller Anders Henneberg videre. 

Minder om kommunalreformen

KMD har indgået aftale med ATP om at gøre it-systemerne klar til overgangen til Udbetaling Danmark, forklarer underdirektøren.

"I mange henseender minder opgaven om den, KMD udførte i forbindelse med Kommunalreformen," siger han.

Faktisk skal 14 af KMDs 17 monopol-systemer ude i kommunerne tilpasses. For kommunerne skal fortsat bruge elementer af systemerne og være inde over visse ting. 

"Tilpasningerne af it-systemerne sker med fokus på det nye opgavesplit mellem Udbetaling Danmark og kommunerne, mens løsningerne funktionelt i videst muligt omfang overføres 'as is'," fortæller underdirektøren.

Vil undgå "big bang"

De 180 milliarder, der skal udbetales årligt, får til syneladende ikke sveden til at springe frem på panden af Anders Henneberg.
 
"Fokus er 'sikker drift', forstået som rigtig udbetaling af ydelserne til borgerne hele vejen gennem processen og efter overgangen til Udbetaling Danmark," forklarer han. 

Der er tale om systemer af forskellig alder og på en række forskellige systemplatforme såsom 3270, SAP, Oracle, .Net med videre, oplyser han.

"Der ligger således en større opgave i at rydde op i og forberede data såvel som en mere systemteknisk opgave i forbindelse med konverteringen og den fremadrettede opsætning af systemerne," fortæller underdirektøren.

Faktisk har KMD hevet sine erfaringer fra kommunalreformen ind i arbejdet.

"Det vil blandt andet sige, at vi har valgt at organisere det som en række individuelle projekter per løsning, som styres i et samlet UDK-program (Udbetaling Danmark, red.)," siger han.

"Projektet adskiller sig fra Kommunalreformen ved, at overgangen kommer til at foregå i bølger i stedet for et 'big bang'," forklarer han.

I oktober 2012 er det familieydelser, børneydelser og underholdsbidrag. I december 2012 er det barselsdagpenge, og i marts 2013 kommer turen til folke- og førtidspension samt boligstøtte, fortæller underdirektøren om de forskellige områder, der skal have en omgang it-bearbejdning og tilpasning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren