Artikel top billede

Sådan ser en typisk dansk it-iværksætter ud

Her kan du se, hvordan profilen på en dansk it-iværksætter ser ud. Få også svaret på, hvordan den økonomiske krise påvirker it-iværksætteriet.

Læs mere:

Derfor bliver flere og flere danskere it-iværksættere

Derfor kan it-iværksætteri afgøre Danmarks fremtid

Erhvervs- og Byggestyrelsen har på baggrund af en undersøgelse af mange tusinde iværksættere fundet frem til, hvordan den typiske iværksætter ser ud i Danmark.

Computerworld har taget de it-relaterede iværksættere ud af undersøgelsen for at få et indblik i, hvilke egenskaber der kendetegner en dansk it-iværksætter. 

Her tegner der sig nogle markante tendenser og meget tydelige udsving på blandt andet køn og geografi.

Meget kort fortalt er en it-iværksætter en mand midt i livet, som kommer fra hovedstaden.

Mandlige it-iværksættere er nemlig langt mere dominerende i billedet end de kvindelige. I øvrigt er det aldersgruppen fra 30 til 49 år, som udgør langt den største gruppe af iværksættere.


En dansk it-iværksætter er oftest en mand: Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Grafik: Computerworld.

Iværksætternes uddannelsesniveau er svært at definere entydigt, men personer med en erhvervsuddannelse tegner sig for omkring 40 procent af alle iværksætterne.

Langt de fleste iværksættere har haft erhvervserfaring som lønmodtagere, før de starter egen virksomhed, men lidt overraskende starter cirka 70 procent af alle iværksætterne virksomhed inden for en branche, som de ikke har et direkte kendskab til.

Du kan læse mere i Iværksætterindeks 2011

Hovedstaden trækker

Region Hovedstaden står for langt den største andel af de nye virksomheder, og det er også her, man finder de fleste nye jobskabelser blandt vækstiværksætterne, som er nye firmaer, der har mere end fem ansatte.

Region Hovedstaden bidrager med cirka 45 procent af de job, der i alt blev skabt af danske vækstiværksættere.

Region Sjælland og Region Nordjylland har den laveste vækst.


Region hovedstaden dominerer iværksætteriet. Tallene er for alle iværksættere. Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriets Iværksætterindeks 2011.

Sådan rammer krisen it-iværksætterne


Samlet set har de seneste år tæret hårdt på antallet af nystartede virksomheder i Danmark.

Kurven viser udsving for alle nye iværksættere i Danmark fra 2001 til 2011.


2008 og 2009 var meget hårde år for alle de danske iværksættere. Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriets Iværksætterindeks 2011.

Men tendensen ser anderledes ud blandt it-iværksættere, der generelt har større iver for at komme i gang.


Danske it-iværksættere klarer sig bedre end gennemsnittet. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Grafik: Computerworld.

De forskelle kan du få en detaljeret forklaring på her.

Globale iværksættere

Hvis man ser på, hvordan danske iværksættere klarer sig globalt, ligger vi langt nede på listen. Danmark ligger på en 23. plads.

I top-lande som Chile, Mexico og Brasilien, der har et relativt lavere velstandsniveau, har en stor andel af iværksættere drevet af nødvendighed. 

Der er således stadig relativt få danskere, som etablerer egen virksomhed. Danmark hører dermed fortsat til i bunden af OECD-landene på dette felt. Det har ikke været muligt at finde tal alene for it-iværksættere på verdensplan.


Andel af befolkningen i alderen 18-64 år, der enten er i gang med at starte en virksomhed eller allerede driver en nystartet virksomhed yngre end 3,5 år. Kilde: GEM 2007, 2008, 2009, 2010. Grafik: Dansk Industri.

Om tallene

De tal, Erhvervs- og Byggestyrelsen har fundet frem til Computerworld, kommer fra de seks kategorier, der tydeligt har med it at gøre. Det er disse kategorier, der bruges til at illustrere it-branchen i artiklen:

- Computerprogrammering.

- Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi.

- Computer facility management.

- Anden it-servicevirksomhed.

- Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser.

Læs mere:

Derfor bliver flere og flere danskere it-iværksættere

Derfor kan it-iværksætteri afgøre Danmarks fremtid




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere