Læs også:
Politiet dropper gigantisk it-system.
Politichef ånder lettet op: Godt at Polsag skrottes.
Betjente: Så slemt står det til med vores it-system.
Minister: Derfor trækker vi stikket på Polsag.
Imens de danske betjente sukker efter et nyt velfungerende it-system, har de svenske betjente allerede et på vej.
Og det faktisk til en relativ billig penge, når man smmenligner med priserne på politi-it herhjemme.
Her er historien om, hvordan svenskerne løste deres it-problemer.
Efter 100 svenske millioner kroner og et par års arbejde havde det svenske Rikspolisstyrelsen i 2011 egenkodet 15 procent af et nyt, brugervenligt, intuitivt og moderne it-system til Politiet ved navn PUST (Polisens Utredningsstöd).
Her gik det op for svenskerne, at det ville blive "hemskt dyrt" og tage mange år, før de ville være færdige.
Hyldevare-strategi
Samtidig havde ledelsen indført en it-strategi, hvor kernen var, at politiet på it-området skulle satse langt mere på hyldevarer i form af COTS (Comercial of the Shelf).
Og den strategi gik det igangværende projekt med et hjemmebygget system i Java, hvor alt blev kodet fra scratch, simpelthen imod.
Derfor måtte man gøre noget, fortæller Per-Ola Sjöswärd, der er funktionsansvarlig for infrastruktur og applikationer hos Rikspolisstyrelsen i Sverige.
"Vi tænkte, at hvis vi skal lave de resterende 85 procent færdige, så vil det koste os så meget tid og så mange penge, at vi aldrig ville komme i mål og få det leveret til politimanden på gaden," siger han.
Ikke tid til at egenudvikle alt selv
"Vi har ikke tid til at egenudvikle alting selv. For i virkeligheden skal vi jo udskifte 20 års it-udvikling hos politiet på omkring fem år. Vi skal i praksis udskifte alt hvad vi har," siger Per-Ola Sjöswärd.
"Og hvis vi skulle gennemføre en så radikal forandring, ville vi have brug for enorme mængder af ansatte, som kunne egenudvikle. Og når det skulle klargøres, hvilket tager lang tid, ville det kræve afsindige kompetencer at underbygge det."
Han peger på, at svensk politi aldrig ville få den ide selv at udvikle deres egne mobiltelefoner eller biler.
"Politiet køber naturligvis standardtelefoner eller biler,som vi måske tilpasser lidt, siger han."
"Vi skifter ganske enkelt så meget ud indenfor politiet, at vi ikke har andet valg end at købe færdige systemer," siger han.
Udskiftes hvert femte år
"Vi er generelt nødt til at købe færdige løsninger fordi den tekniske udvikling går så forfærdeligt hurtigt."
For ti år siden kunne politiet muligvis egenudvikle et it-system, fordi det ville kunne bruges i 10 eller 15 år.
I dag udvikler teknikken sig så hurtigt, at man må være forberedt på at udskifte et nyindkøbt system efter måske fem år.
Systemerne har nemlig ligesom biler og mobiltelefoner kortere og kortere levetid, forklarer Per-Ola Sjöswärd.
Inspiration fra Finland
Svenskerne valgte Oracle Siebel fordi de opdagede, at Finland efter næsten to års minutiøs evaluering kastede sig over systemet, forklarer Per-Ola Sjöswärd.
I Finland er det ikke blot politiet, men også store dele af retsvæsnet som kommer til at benytte Oracles system.
"De lavede et gigantisk evalueringsarbejde og Oracles Siebel var det eneste produkt som klarede deres krav. Samtidig er der ikke så stor forskel på politiarbejde i Finland og Sverige," siger Per-Ola Sjöswärd.
Men svenskerne nøjedes ikke med at læne sig op af finnernes arbejde.
Derfor foretog de også deres egen evaluering af Oracles system, hvor de til testformål byggede to prototyper på funktioner i politiarbejdet.
"Det var et våbenhåndteringssystem og et system til håndtering af forkyndelser og indkaldelser til retssager, som viste sig at fungere," siger han.
Selvom prototyperne kun kørte i testmiljø overbeviste de svenskerne om at den finske evaluering havde ret. Siebel var det rigtige valg, mente svenskerne.
Systemet med på farten
Ideen er, betjente kan registrere lovovertrædere direkte i systemet, hvis man eksempelvis bliver stoppet for at have kørt for stærkt.
Det er muligt fordi svenske betjente benytter bærbare computere, sådan at de slipper for at skulle afrapportere hjemme på politistationen, fortæller Per Ola Sjöswärd.
"Det store ved systemet er, at vi flytter efterforskningsarbejdet ud i felten, hvor politiet er synligt. Og er politiet synligt, så mindsker det forhåbentligt også antallet af kriminalsager," siger Per Ola Sjöswärd.
Den kriminalpræventive og pædagogiske virkning af et synligt politi på gaderne er ikke kun funktionel i Sverige, vurderer Per Ola Sjöswärd.
Han fortæller, at mange politifolk historisk set desværre arbejder meget på stationen. Derfor er der ikke så mange som har forsøgt sig med tanken om mobilitet indenfor korpsene.
Han mener, at en medvirkende årsag kan være manglen på god mobildækning, som er en forudsætning for at it-systemet virker på farten.
Skal virke off-line
Skulle forbindelsen ryge på grund af afstanden til en telemast i det enorme land, har Rikspolisstyrelsen sikret sig, at intet går tabt, ved at lade systemets routerne gemme opdateringer af indholdet på betjentes maskiner automatisk.
"Vi kommer ikke til at tabe indhold. Indholdet gemmes på serveren. Derfor er alting allerede gemt når du får forbindelsen tilbage. Sådan er systemer nødt til at virke. Betjentene ville jo blive arrige, hvis alting forsvandt når de lige havde tastet en masse ind," siger Per-Ola Sjöswärd.
Han fortæller, at tabt data er et stort problem for svenske betjente på det gamle system. Derfor har muligheden for at arbejde offline været et krav til det nye PUST.
"Med Siebel har vi mulighed for at køre offline. Men der er naturligvis visse funktioner, som ikke vil virke i offline-tilstand. Man er nødt til at være online for at få et svar på et nummerpladeopslag tilbage," siger han.
Alligevel kan betjenten indtaste alle relevante informationer i systemet, som så sørger for at opdatere databaserne eller foretage opslag, lige så snart der igen er mobildækning.
Denne funktion er helt fraværende i den egenudviklede udgave af PUST. Faktisk kan systemet ikke engang starte, hvis man er uden for dækning.
"Det ville koste enorme summer at give vores egenudviklede udgave af PUST i stand til at køre offline," siger Per-Ola Sjöswärd.
Han fortæller, at enhver computer der er sikkerhedsgodkendt af politiet vil kunne bruges til PUST, fordi systemet er webbaseret.
Dog er det nødvendigt at installere et program på computeren, for at sikre offline-funktionaliteten.
Systemskifte i fuld gang
Læs også:
Politiet dropper gigantisk it-system.
Politichef ånder lettet op: Godt at Polsag skrottes.
Betjente: Så slemt står det til med vores it-system.
Minister: Derfor trækker vi stikket på Polsag.
Per-Ola Sjöswärd peger på, at en del at de nødvendige funktioner som politibetjentene har brug for, fungerer direkte fra pakken fra leverandøren, uden at it-folkene behøver justere noget som helst.
Han fortæller, at systemet trods en total udskiftning af teknikplatform og kodesprog, for politimanden kommer til at fremstå med en funktionalitet, der stort set er magen til det droppede.
Systemet beholder desuden samme navn, hvilket gør det muligt at undgå ny undervisning, som koster mange penge.
Den Oracle-baserede udgave af PUST vil i løbet af 11 måneder, til nytårsaften 2012, modsvare den funktionalitet, som den droppede Java-udgaven endte på.
Fra dette tidspunt vil systemet løbende blive rullet ud, fordi Rikspolisstyrelsen har valgt løbende at implementere og drage erfaringer undervejs.
En fremgangsmåde som med et populært udtryk kaldes agil.
"Vi er allerede begyndt at migrere kravene i det eksisterende PUST til Siebel," siger Per-Ola Sjöswärd.
Det arbejde vil fortsætte ved at man løbende forbedrer og udbygger systemet, til at kunne håndtere flere og flere politiopgaver. I første omgang de enklere kriminalitetsområder som eksempelvis butikstyveri.
Dermed har den svenske Rikspolisstyrelsen altså valgt at angribe udfordringen med at modernisere politiets it anderledes end i Danmark, hvor leverandøren CSC færdigproducerer systemet ud fra Rigspolitiets kravspecifikation.
Svært at specificere krav
Den valgte fremgangsmåde skyldes ifølge Per-Ola Sjöswärd, at Rikspolisstyrelsen endnu ikke som udbyder er erfaren nok til opgaven.
"Det kræver jo, at udbyderen tydelig kan tilkendegive, præcis hvad man har brug for. Vi skal nok nå dertil, at vi bliver en dygtigere udbyder (bestiller) Men det er en modning som skal ske i etaper," siger han.
Den svenske tilgang har den fordel, at en knap så dygtig udbyder (bestiller) på en mere enkel måde kan have kontrol over it-leverancen.
"Man skal være en enormt dygtig udbyder for at få alle krav med. Er man ikke specifik nok, risikerer man, at leverandøren kommer med et eller andet, som ikke svarer til det ønskede," siger Per-Ola Sjöswärd.
Dyr uddannelse unødvendig
De svenske betjente skal ikke på skolebænken for at lære det nye system at kende, efter totalrenoveringen med Orackels Siebel motor.
Rikspolisstyrelsen har nemlig sørget for, at funktionerne bliver stort set identiske med det eksisterende system.
På den måde kan betjentene nøjes med den uddannelse, som de i forvejen har fået i PUST-systemet.
"Siebel-versionen bliver så lig den version vi forlader, at uddannelse er unødvendig. Samtidig er systemet allerede i dag meget intuitivt," siger han.
Eksempelvis får man i skærmbillederne hjælp ved at lade musemarkøren pege på forskellige steder af skærmen.
Der er med andre ord indbygget hjælp, hvilket er helt anderledes end svensk politis nuværende terminalsystem, RAR, der med mindst 15 år på bagen skal afløses af PUST.
"Det kræver rigtigt megen uddannelse at kunne benytte det system," siger Per-Ola Sjöswärd.
Han fortæller, at Rikspolisstyrelsen i forarbejdet har brugt megen tid på at gøre PUST-systemet brugervenligt. For det er meget vigtigt, understreger Per-Ola Sjöswärd.
"Alt hvad der er svært, tager tid at lære. Og uddannelse er dyrt. Og er det svært, så vil folk heller ikke benytte systemet. Derfor skal systemet være forfærdeligt nemt at bruge," siger han.
Integreret teksbehandling
I Danmark er en af de største udfordringer ved Polsag ifølge de bornholmske betjente tilsyneladende problemer med systemets integration med tekstbehandlingssytemet Word. Men det problem regner svenskerne ikke med at få.
Betjentene skal nemlig skrive direkte ind i PUST, der også har integreret stavekontrol. Godtnok findes der integration med teksbehandlingssytstemet, men det er ikke meningen at betjentene skal åbne Word.
"Man skriver direkte i Siebel-vinduet. Vi ønsker, at folk taster informationerne ind på specificerede steder. Skriver man i et Word-dokument, kan man jo skrive informationerne hulter til bulter," siger han.
Kunne virke i andre lande
I Stockholm vurderer Per-Ola Sjösvärd, at man sagtens ville kunne bruge et system som det svenske i Danmark.
"Absolut. Det ville nok kunne fungere. For dansk politi er vel ikke så meget anderledes end det svenske politi. Sibel burde kunne fungere hos det danske politi, tror jeg."
Han fortæller, at han ikke er klar over, om rettigheder og licenser hos leverandøren giver mulighed for at benytte alle de finske og svenske justeringer og konfigurationer i eksempelvis Danmark.
"Man kan bruge de erfaringer som findes her hos det svenske politi og give dem til det danske politi, hvis det er tilladt, hvilket jeg ikke har viden om," siger Per Ola Sjöswärd.
Under 100 millioner kroner
Ifølge Per-Ola Sjöswärd er det ukendt, præcist hvor meget det svenske politisystem kommer til at koste.
"Men vi ved, at det bliver betydeligt billigere end hvad det har kostet at bygge den nuværende udgave af PUST," siger han.
Han vil ikke ud med konkrete tal, men svenske medier har før nævnt 100 millioner svenske kroner.
Det beløbet dækker imidlertid også kortlægningsarbejdet over, hvordan politiet skal udføre deres arbejde, som skal genanvendes i det nye system, fortæller Per-Ola Sjöswärd.
Derfor er pengene ikke smidt i søen, som de siger på den anden side af Øresund.
"Det lyder for mig som om, at det samlede Siebel-system vil koste mindre end 100 millioner svenske kroner? (omkring 84 millioner danske kroner, red.)
"Absolut," siger Per Ola Sjöswärd.
